
Den verdenskendte danske højttalerproducent Dynaudio slutter sig til teamet hos Sound Hub Denmark og får dermed adgang til en talentmasse, et netværk og faciliteter i et økosystem, der er dedikeret til lydinnovation.
Udover stor interesse fra opstartsvirksomheder, ser Sound Hub Denmark nu også en stigende interesse fra større virksomheder, lig Dynaudio, der ønsker at drage fordel af at være fysisk til stede blandt den meget brede og alsidige gruppe af personer til stede i Sound Hub’en.
Dynaudio har designet, udviklet og bygget legendariske højttalere i Danmark i årtier og er verdenskendt for sine håndbyggede high-end højttalere til hjemmet, biler og professionelle studier. Virksomheden vil, som aktiv partner hos Sound Hub Denmark bidrage til at fremme lydinnovation. Fremtidige gæster i konferenceområdet – Lydtorvet – vil derudover også kunne nyde Dynaudio lyd takket være to sæt professionelle højttalere installeret her.
At få adgang til og dele viden med andre industrivirksomheder og startups i fælles fysiske faciliteter er en tendens, man ser indenfor mange typer af industri. Samarbejde er ved at blive den nye vej til innovation, siger CTO, Jens Lynge Pedersen, fra Dynaudio:
Partnerskabet med Dynaudio bringer mange års erfaring fra high-end audio fra den internationale scene i spil. Virksomhedens produkter værdsættes højt af prisvindende producere og musikere, store bilbrands og kræsne lyttere. Dynaudio tilbyder en viden og brandanerkendelse – som nyopstartede i lydbranchen kan få fordel af, tilføjer CEO for Sound Hub Denmark, Peter Petersen.
Som partner vil Dynaudio blive præsenteret for nye og spændende forretningsmuligheder og få adgang til test- og mødefaciliteter, events samt netværksgrupper. Derudover får de en lang række øvrige fordele ved, at de deler lokation med brands fra andre dele af industrien.
For yderligere information
Dynaudio A/S, CTO Jens Lynge Petersen, mail: jenpe@dynaudio.com
Sound Hub Denmark A/S, CEO Peter Petersen, mail pp@soundhub.dk