(foto: DTU / Bax Lindhardt)
Af Ulla Johanne Johansson
Affald forsvinder ikke, selvom vi smider det væk. Alligevel bliver stort set intet genbrugt i Danmark, selvom mange slidte produkter faktisk kan blive forvandlet til ny forretning.
Professor Tim C. McAloone, som står i spidsen for det nationale kompetencecenter for genfremstilling, Remanufactory, på DTU, gør os klogere på, hvordan genfremstilling kan hjælpe bundlinjen og hvilke forhindringer står i vejen for, at flere går i gang med det.
Med tanke på at det er en meget lille procentdel af materialer, der bliver genanvendt i Danmark, så ligger der et uudnyttet potentiale i at genbruge hele eller dele af et slidt produkt. Ved genfremstilling bliver produktet repareret og opdateret, så det lever op til gældende krav og regler – som var det nyt.
Det er godt for vores klode. F.eks. udleder danske BORG Automotive Reman, der bl.a. genfremstiller generatorer, AC-kompressorer og turboladere til biler, ifølge egne beregninger 60 pct. mindre CO2 og bruger 42 pct. mindre energi, end hvis produkterne skulle fremstilles af jomfruelige materialer.
Erfaringer fra virksomheder, der genfremstiller, viser, at besparelserne også kan være godt for bundlinjen. Det er f.eks. muligt at spare op mod 50 pct. på produktionsomkostninger og 60 pct. på energiforbruget i forhold til at fremstille nyt.
Hvorfor vælger virksomheder så stadig at producere nyt?
Det er billigere at fortsætte med at producere nyt – bl.a. fordi vi i dag ikke betaler den reelle pris for de jomfruelige materialer, som bliver brugt.
Ifølge Den Internationale Valutafond ignorerer markedet ofte eksternaliteter – altså omkostninger, som ikke bæres af producenten eller forbrugeren, men af samfundet som helhed. Det er f.eks. forurening, helbredsskader og tab af naturressourcer. Den lave pris på jomfruelige råmaterialer afspejler ikke de miljø- og samfundsmæssige omkostninger, der er ved udvinding og forarbejdning. Det underminerer konkurrenceevnen for recirkulerede materialer, som ofte bærer hele omkostningen ved indsamling, sortering og genbearbejdning.
Hvis en reel bæredygtig cirkulær økonomi skal være mulig, så skal omkostningerne regnes med i råvareprisen. Det vil kræve politiske og økonomiske reformer.
Hvad står i vejen for genfremstilling i større skala?
Flere danske produktionsvirksomheder er allerede i gang med at eksperimentere med genfremstilling, men det er primært håndværkstunge løsninger. Hvis det for alvor skal op i industriel skala, kræver det en høj grad af automatisering, så det kan betale sig.
Produktionen skal bl.a. kunne håndtere, at produkter kommer retur i vidt forskellige tilstande, varianter og med forskellige typer af skader. Samtidig er det afgørende at sikre, at der kommer nok produkter tilbage, for at det kan betale sig – f.eks. gennem et effektivt returflow af brugte produkter fra hele verden.
Der er også lovgivningsmæssige barrierer. Hvis man f.eks. transporterer jomfruelige materialer over grænsen, er det lovligt, men hvis du transporterer brugte komponenter, betragtes det som affald, som er underlagt helt andre regler.
Rigtig mange virksomheder ser et potentiale i genfremstilling, men det kan være en udfordring at integrere den i en klassisk lineær produktion. Derfor kan vi heller ikke forvente, at en cirkulær forretningsmodel tager over af sig selv. Den skal vi aktivt bygge op i et samarbejde mellem forskning, erhvervsliv og myndigheder.
Hvilke produkter har det største potentiale?
Komplekse produkter med høj værdi. Et klassisk eksempel er et stort tandhjul i en gearkasse til en vindturbine, hvor to tænder er defekte. Resten af komponenten er intakt og kostbar at producere og transportere. Det kan være hydrauliske systemer i entreprenørmaskiner og flymotorer, hvor design og materialer er ekstremt specialiserede, men også MR- og CT-skannere og kirurgiske robotter, industrielle sensorer og styringssystemer er eksempler på komplekse produkter med høj økonomisk og intellektuel værdi.
Caterpillar er en virksomhed, der producerer til genfremstilling og tilbyder samme garanti for genfremstillede som nye produkter. Modellen er skalerbar og får deres kunder til at returnere brugte dele mod rabat via et globalt netværk af forhandlere.
Inden for sundhedssektoren viser GE HealthCare, der bl.a. genfremstiller MR- og CT-skannere, hvordan genfremstilling kan sikre adgang til avanceret teknologi til lavere pris uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed. Det kan være en løsning på budgetudfordringer i sundhedssektoren.
Flere virksomheder skal kunne se en businesscase. Det skal være muligt at skalere genfremstillingen, så det ikke bare foregår i et hjørne af fabrikken, og de skal designe deres produkter og komponenter til genfremstilling. Lim gør det f.eks. let at samle, men svært at skille ad, når produkterne skal genfremstilles.
Det er noget af det, som vi skal hjælpe virksomhederne med i det nye center for genfremstilling: reManuFactory.
Fakta
Fordele ved genfremstilling:
– Energibesparelse: Genfremstilling bruger op til 85 pct. mindre energi end produktion fra råmaterialer.
– Materialebevarelse: Det bevarer op til 80 pct. af materialerne i det oprindelige produkt og reducerer behovet for udvinding af nye råmaterialer.
– Affaldsreduktion: Genfremstilling kan reducere mængden af affald til deponi med op til 70 pct., hvilket bidrager væsentligt til at mindske industrielt affald.
– Økonomisk indvirkning: Genfremstillingsindustrien understøtter over 450.000 jobs globalt.
– Omkostningseffektivitet: Genfremstillede produkter koster typisk 30-50 pct. mindre end nye produkter og har tilsvarende kvalitet.
Kilder: UK Centre for Remanufacturing and Reuse, Remanufacturing Industries Council – Fordele ved Remanufacturing
Læs mere på: http://www.remanufactory.dtu.dk
Kontakt
Tim C. McAloone, sektionsleder, Professor, DTU, mail: tmca@dtu.dk
