High Tech Summit på DTU er en populær event, som trækker i omegnen af 5.000 deltagere i en ganske tæt flok med en række konferencer i kompakte undervisningslokaler. Nok ikke de mest optimale rammer i forhold til de betingelser, der gælder under den nuværende covid-19 situation. Og vi er nok ikke helt ude af tunnelen i november, som High Tech Summit oprindeligt var planlagt til.
Set i dét lys har DTU valgt at udskyde den internationalt baserede High Tech Summit til 29. – 30. september, 2021. Det vil fjerne usikkerheden og give en tryg platform for et stort fremmøde fra såvel industri som forskningsmiljø på tværs af en lang række teknologier. Udskydelsen vil derfor tiltrække et større publikum og danne en bedre basis for forretning og en kort vej fra forskning til kommerciel brug af teknologierne.
DTU ser derfor frem til at byde forskere, studerende, industrien og det politiske liv velkommen til High Tech Summit 29. – 30. september, 2021 i en Verden, der forhåbentligt har nedkæmpet covid-19 på globalt plan.
RSH