• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

AktueltBranchenyt08. 02. 2023 | Rolf Sylvester-Hvid

DTU om forkortelse af kandidatuddannelserne: Undtag de velfungerende og efterspurgte

AktueltBranchenyt08. 02. 2023 By Rolf Sylvester-Hvid

Der er brug for politisk mod til at undtage de uddannelser, der allerede fungerer – herunder DTU’s, skriver rektor Anders Bjarklev i et debatindlæg.

Den nyslåede SVM-regeringen har en, for mange, nedslående plan. I det regeringsgrundlag, de kort før jul kunne præsentere, fremgår det, at op mod halvdelen af landets kandidatuddannelser skal skæres ned fra to til et år.

Præcis hvilke uddannelser er endnu uvist. Men i regeringsgrundlaget lægges der vægt på, at reformeringen skal resultere i uddannelser med et mere tydeligt arbejdsmarkedssigte, hvor kvaliteten løftes gennem ’mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning.’

På papiret gode målsætninger, men skal reformeringen resultere i en reel forbedring, er der brug for en hård, men retfærdig, differentiering mellem de uddannelser, der kæmper med alt for høj ledighed, og de uddannelser, der allerede fungerer.

For eksempel har de naturvidenskabelige uddannelser med bare 2,4 procent den laveste ledighed af alle faggrupper i Magistrenes A-kasse. På DTU betyder det, at 88 procent af civilingeniørerne, med en 5-årig kandidatuddannelse i baggagen, er i beskæftigelse efter et år. Det samme gør sig gældende for 89 procent af diplomingeniørerne med en uddannelse på 3,5 år.

Skærer regeringen alle kandidatuddannelser over en bred kam, frem for at reformere dem der reelt har brug for det, modarbejder de samtidig egne mål om at skabe bedre kvalitet og kortere afstand til arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i DTU som eksempel, vil jeg gerne uddybe hvorfor.

Mindre undervisning giver ringere kvalitet

Ifølge den tidligere S-regerings udspil ’Danmark kan mere III’, som ligger til grund for regeringens reformplaner, skal de penge, man sparer på at forkorte kandidatuddannelserne, blandt andet bruges på mere undervisning og vejledning til de studerende. Helt konkret skal de studerende have en undervisningsuge på 15 timer, hvilket skal resultere i et kvalitetsløft af uddannelserne.

Zoomer man ind på DTU’s kandidatuddannelser, er sagen dog den, at de studerende allerede har en spækket undervisningsuge med 20-24 timers undervisning og vejledning. Hertil skal lægges en personlig forberedelse af samme tidsmæssige omfang, og dermed svarer de studerendes faglige aktiviteter allerede til en normal arbejdsuge. Skæres der et år af de studerendes uddannelse, skæres der altså også langt over et år af deres undervisning. Det betyder en åbenlys forringelse af uddannelseskvaliteten – ikke en forbedring.

De studerende vil på mindre end den halve tid skulle forsøge at specialisere sig gennem valgfag, projektopgaver og specialeskrivning. En umulig opgave, som Det Økonomiske Råd advarer mod kan få alvorlige konsekvenser for Danmarks produktivitet.

Mindre tid til studierelevante jobs skaber større afstand til arbejdsmarkedet

Mens DTU’s kandidater vil komme ud på arbejdsmarkedet med et års mindre specialviden, halveres også den tid de har til at indsamle erhvervserfaring, mens de er på studiet.

På nuværende tidspunkt har 60 % af alle DTU’s dimittender haft et studierelevant job under uddannelsen, og dimittendundersøgelser viser, at det netop er de DTU-studerendes erhvervserfaring og specialviden, der gør dem attraktive blandt virksomhederne. Konkret svarer virksomhederne, at de oplever, der er et højt niveau af faglige kompetencer hos både diplom- og civilingeniørerne, hvilket spiller en afgørende rolle i ansættelsesprocessen.

Gennemføres regeringens kandidatplaner på DTU, vil det resultere i at mange studerende pga. tiden må fravælge et studierelevant job og andre erhvervsaktiviteter.

Samtidig vil reformeringen betyde, at DTU skal udbyde hele tre uddannelser på henholdsvis 3,5 år, 4 år og 5 år, hvoraf den første og sidste allerede eksisterer og fungerer – mens den midterste slet ikke efterspørges.Ikke alene er det spild af ressourcer, det er også med til at gøre afstanden til arbejdsmarkedet større – ikke mindre.

Undtag velfungerende kandidatuddannelser som DTU’s

Endelig er der med en forkortelse af civilingeniøruddannelsen en stor risiko for, at mange dygtige internationale studerende vil søge andre landes muligheder. Hvorfor tage en fireårig uddannelse i Danmark, når du kan tage en bedre femårig uddannelse et andet sted?

Det vil være et økonomisk tab af dimensioner for Danmark. Den seneste analyse fra Damvad viser, at DTU’s internationale dimittender over en 13-årig periode fra 2007-2020 i gennemsnit hver har bidraget med 3,2 millioner kroner til den danske økonomi – og det er inklusiv dem, der er rejst hjem igen.

Med en overhængende fare for at forringe kvaliteten af DTU’s kandidatuddannelser, skabe et beskæftigelsesproblem, der på nuværende tidspunkt slet ikke eksisterer og skræmme de studerende væk, der er afgørende for vores lands velstand, er budskabet herfra klart: Undtag velfungerende kandidatuddannelser som DTU’s.

Jeg er klar over, at det kræver politisk mod at differentiere mellem uddannelserne, og i mange år er man gået uden om problemet for ikke at skabe konflikt. Men vil regeringen oprigtigt reformere uddannelsessystemet til det bedre, er det nødvendigt at gøre forskel. For der er forskel – stor forskel. Og det er hverken klogt eller rimeligt at ignorere det.

Derfor bør regeringen bevare det, der fungerer, og reformere det, der ikke gør. For os vil det give rum til at løse nogle af de reelle udfordringer, vi som samfund står over for. Krig, klimaforandringer og energikrise – for blot at nævne nogle. Udfordringerne vil vi nemlig bidrage til at løse ved fortsat at kunne uddanne kvalificerede ingeniører, der kommer med de kompetencer, samfundet har brug for.

Kontakt:
Anders Overgaard Bjarklev, rector, DTU
Mail: DTU-rektor@adm.DTU.DK

Skrevet i: Aktuelt, Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

DI: Klimafremskrivningen vurderer, at 2030-klimamålet står til at blive indfriet

BranchenytPower18. 05. 2026

Årets klimastatus og -fremskrivning (KF26) fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet viser, at Danmark fortsat står til at opfylde 2030-klimamålet. Det er et vigtigt skridt for den danske klimaindsats og et klart tegn på, at virksomhederne leverer markante reduktioner. - Jeg hæfter mig ved, at

Højpålidelig Stratos T2-serie af mediekonvertere fra Cinch

Komponenter & konnektorer18. 05. 2026

Den robuste Stratos T2-serie af mediekonvertere fra Cinch Connectivity Solutions bliver nu leveret gennem Powell Electronics, der er leverandør af konnektorer og flere andre komponenttyper til hi-rel applikationer til forsvars-, aerospace- og industriformål. Komponenterne er designet til at give

Djøf: Ledere bruger AI i stor stil – men hver fjerde føler at de mangler kompetencerne

BranchenytWireless & data18. 05. 2026

- Det er problematisk, at så mange ledere ikke oplever, at de har de nødvendige kompetencer til at arbejde med og lede i forhold til kunstig intelligens. Når teknologien allerede fylder så meget i hverdagen, skal kompetencerne følge med, siger Sara Vergo, formand for Djøf. 84% af lederne bruger

Anglia indgår paneuropæisk distributionsaftale med Same Sky

Branchenyt18. 05. 2026

Anglia Components har underskrevet en paneuropæisk distributionsaftale med Same Sky, producent af et stadigt voksende udvalg af produktteknologier, herunder audio, konnektering, aktuator og kontrolsystemer, relæer, sensorer, kontakter og termiske styringer. Same Sky var tidligere kendt som CUI

Erhvervslivets Tænketank: Ny industrialliance skal styrke nordisk konkurrenceevne

AktueltBranchenytDesign & udvikling18. 05. 2026

Nu lanceres Nordic Compass – en ny fællesnordisk alliance, bestående af førende nordiske virksomheder, fonde og organisationer, herunder danske aktører som Novo Nordisk Fonden, Chr. Augustinus Fabrikker, Danfoss og Ørsted. Ambitionen er at omsætte nordiske industrielle styrkepositioner til konkrete

Kom tæt på forskningen på DTU med Folkeuniversitet

AktueltEvents18. 05. 2026

Hvis man er nysgerrig efter at se, hvordan fremtidens, kvantechips og energimaterialer bliver udviklet, har man nu mulighed for at komme helt tæt på forskningen på DTU. DTU og Københavns Folkeuniversitet har netop åbnet for efterårssæsonen i Lyngby. Her kan du komme på rundvisninger i DTU’s

Elektronikmessen 2026: I morgen går det løs – og med et flot konferenceprogram

Design & udviklingEventsProduktionTop18. 05. 2026

Tre forårsdage i Odense er slet ikke tosset, og måske endda mere charmerende end tre sensommerdage, der ellers har været normen. Men i morgen går det løs: Tirsdag til torsdag, 19. - 22. maj, løber Elektronikmessen 2026 af stablen i Odense Congress Center, og med henblik på den udvikling, hele

Medicinsk ressourcecenter for næste generations healthcare-designs

Design & udviklingIoT & embedded15. 05. 2026

Mouser Electronics gør opmærksom på sit omfattende medicinske ressourcecenter for implementeringsmodne healthcare-værktøjer. Centret giver ingeniører og designere af healthcare-løsninger essourcer til at udvikle avancerede medicinske teknologier og holde sig informeret om nye tendenser, der former

Udvidelse af Würth Elektroniks program af kontakter

Komponenter & konnektorer15. 05. 2026

Würth Elektronik udvider sit program af kontakter. De populære SMT-taster/-kontakter med kort vandring får nu selskab af en ny størrelse/version: “WS-TASV SMT Tact Switch 4.5*3.2 mm”. Tasterne/kontakterne leveres i tre forskellige versioner til varierende tastetryk. Familien af afbrydere til typisk

40 år i Danmark for leverandør af sensor- og automationsløsninger

Branchenyt15. 05. 2026

I denne uge kunne Sick Danmark fejre sit 40-års jubilæum. Siden åbningen den 13. maj 1986 har virksomheden udviklet sig fra sin spæde opstart til en af de førende sensorleverandører på det danske marked. Virksomhedens vækst afspejler udviklingen i dansk industri – fra lav automatisering i

Tilmeld Nyhedsbrev

Aktuel Elektronik - underleverandøroversigt
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  •  19-05-2026

    Mouser Electronics Named Diotec Semiconductor’s e-Commerce Partner of the Year for 2025 ›

    Mouser Electronics
  •  18-05-2026

    ST Microelectronics og Würth Elektronik afholder Motor Inverter seminar i Aarhus ›

    Würth Elektronik Danmark A/S
  •  18-05-2026

    What’s new in HyperLynx 2604 ›

    InnoFour
  •  15-05-2026

    Evertiq Expo Lund ›

    InnoFour
  •  14-05-2026

    Mouser Highlights Medical Resource Centre for Next-Generation, Deployable Healthcare Designs ›

    Mouser Electronics
  •  14-05-2026

    AI-agenter revolutionerer elektronikdesign: Softwarelaget bliver vigtigere end nogensinde ›

    Elektronikmessen
  •  13-05-2026

    Accelerate and Scale Early Validation with Polarion ›

    InnoFour
  •  12-05-2026

    Næstegenerations 100/1000BASE T1 enkeltpars Ethernet PHY’er integrerer MACsec Security, Time Sensitive Networking og funktionssikkerhed ›

    Microchip Technology Inc.
  •  12-05-2026

    Ny workshop på Elektronikmessen 2026: Kan 3D print accelerere vejen fra prototype til produktion? ›

    Elektronikmessen
  •  11-05-2026

    Nitrogen i elektronikproduktionen – oplev et Airco-demoanlæg på Elektronikmessen ›

    HIN A/S

Seneste Nyheder

  • DI: Klimafremskrivningen vurderer, at 2030-klimamålet står til at blive indfriet

    18.05.2026

  • Højpålidelig Stratos T2-serie af mediekonvertere fra Cinch

    18.05.2026

  • Djøf: Ledere bruger AI i stor stil – men hver fjerde føler at de mangler kompetencerne

    18.05.2026

  • Anglia indgår paneuropæisk distributionsaftale med Same Sky

    18.05.2026

  • Erhvervslivets Tænketank: Ny industrialliance skal styrke nordisk konkurrenceevne

    18.05.2026

  • Kom tæt på forskningen på DTU med Folkeuniversitet

    18.05.2026

  • Elektronikmessen 2026: I morgen går det løs – og med et flot konferenceprogram

    18.05.2026

  • Medicinsk ressourcecenter for næste generations healthcare-designs

    15.05.2026

  • Udvidelse af Würth Elektroniks program af kontakter

    15.05.2026

  • 40 år i Danmark for leverandør af sensor- og automationsløsninger

    15.05.2026

Alle nyheder ›

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik