Serie RBB10 består af et uisoleret buck-boost-regulator-jævnspændingsmodul på 4 A med ekstra lav profil til anvendelser, hvor pladsen er kritisk. Buck-boost-tilstanden gør, at modulet accepterer indgangsspændinger, der er højere, lig med eller lavere end den trimmede udgangsspænding. Skiftet mellem buck- og boost-tilstand foregår smidigt, uden at udgangen forstyrres.
Det kompakte modul RBB10 udmærker sig ved en effektivitet på op til 96 %, således at det uden tvangskøling kan drives med fuld last i omgivelsestemperaturer helt op til 85 °C. EMC-opfyldelsen og temperaturreguleringen optimeres af det afskærmede 6-sidede metalhus.
Tilsammen gør alle disse egenskaber konverteren til den perfekte modulløsning til en række formål, f.eks. som USB-spændingsregenerator, som 3,3-til-5-V-konverter og som superkapacitor- eller Li-ionbatteri-regulator. Til test af disse moduler har RECOM ligeledes udviklet et evalueringsprint, der ventes tilgængeligt meget snart.
RECOM Power GmbH
http://www.recom-power.com