Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), kommer nu med en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark og Europa sikrer sig teknologisk handlefrihed og robusthed. Digital suverænitet handler ikke om at kappe forbindelserne til tech-giganterne, men om politiske beslutninger om massive investeringer i kritiske teknologier samt regelforenklinger for virksomhederne, lyder det fra DI.
(foto: Kasper Hjort/ Buro Jantzen/Ritzau)
– Debatten om digital suverænitet har i alt for høj grad været præget af en sort-hvid tilgang til amerikanske tech-giganter og ønsket om hurtig uafhængighed. Vejen frem er i stedet en mere nuanceret, men også langt mere ambitiøs tilgang: Danmark og Europa skal fokusere på at skabe flere valgmuligheder og styrke vores egne digitale muskler – især på kritiske teknologiområder, siger branchedirektør i DI Digital, Andreas Holbak Espersen.
Regeringen har bebudet en handlingsplan for digital suverænitet og har afsat 80 mio. kr. til at styrke området. DI har i den forbindelse sendt et åbent brev til digitaliseringsminister Caroline Stage med en række konkrete anbefalinger og en klar besked om, at erhvervslivet står klar til at bidrage aktivt og investere massivt i fremtidens teknologier, hvis de politiske rammer følger med.
Investeringer i danske styrkepositioner
For at vi i Danmark og Europa kan styrke vores digitale suverænitet, skal vi først og fremmest skabe bedre rammer for innovation og investere målrettet i fremtidens teknologier – fra både offentlig og privat side.
– Digital suverænitet handler i sidste ende om fremtidig vækst, konkurrenceevne og om at beskytte vores grundlæggende værdier. Skal vi stå stærkere, er der behov for målrettede offentlige og private investeringer i teknologier som kunstig intelligens, cloud, 5G, cybersikkerhed og kvanteteknologi. Vi skal samtidig skabe bedre rammevilkår og regulere klogt – ikke agere som manden i det Hvide Hus og afskære os fra internationalt samarbejde om de bedste løsninger, siger Andreas Holbak Espersen.
Europas afhængighed af tredjelande – især USA – i dag er markant. Over 80 pct. af den digitale infrastruktur og teknologi importeres udefra, hvilket gør både erhvervsliv og offentlig sektor sårbare over for geopolitiske spændinger, leverandørbindinger og risici ved manglende datasikkerhed og kontrol.
Styrket digital modstandskraft i praksis
På den kortere bane har virksomhederne, ifølge EG, selv mange muligheder for at tage ansvar og styrke deres digitale modstandskraft.
– Det handler om at stille tydelige krav til leverandører, skabe overblik over egne data og vælge fleksible løsninger, der kan integreres og tilpasses i takt med udviklingen. Cybersikkerhed skal prioriteres, og risici bør vurderes og dokumenteres med afsæt i internationale standarder. Samtidig ligger der et stort potentiale i at udnytte egne og proprietære data til kunstig intelligens og automatisering, som kan omsættes til konkret forretningsværdi.
DI går nu i dialog med Folketinget, relevante ministerier og EU-Kommissionen for at sikre, at Danmarks og Europas digitale fremtid bliver både mere robust og konkurrencedygtig.
DI’s forslag til en stærk handlingsplan for digital suverænitet rummer tre tværgående principper:
1. Tænk europæisk – ikke kun nationalt:
Danmark kan ikke sikre digital suverænitet alene. Handlingsplanen bør derfor konkretisere, hvordan Danmark bedst bidrager til et mere digitalt suverænt Europa.
2. Fokusér på at skabe bedre rammevilkår:
Vækst og innovation i den digitale sektor kræver stabile og forudsigelige rammevilkår, så virksomheder lettere kan innovere og skalere.
3. Investér målrettet i kritiske teknologiområder og danske styrkepositioner:
Ambitionen om digital suverænitet kræver massive og målrettede investeringer i kritiske teknologier. Danmark bør tage afsæt i sine styrkepositioner og koncentrere investeringerne dér, hvor vi kan skabe reel fremdrift.
DI’s forslag til fem centrale indsatsområder for at styrke Danmarks digitale suverænitet:
1. Klare og innovationsvenlige rammer:
Skab stabile og forudsigelige regler via regelforenkling, hurtigere godkendelsesprocesser og bedre beskyttelse af immaterielle rettigheder.
2. Målrettede investeringer og bedre adgang til kapital:
Sæt skub i udviklingen af fremtidens teknologier som kunstig intelligens, kvanteteknologi, cloud, 5G/6G, cybersikkerhed og mikrochips gennem lettere adgang til EU-midler, styrket adgang til risikovillig kapital og øgede incitamenter til digital innovation.
3. Styrket offentligt-privat samarbejde og koordination:
Brug offentlige udbud og indkøb strategisk til at fremme europæiske teknologier, og styrk partnerskaber via tidlig markedsdialog og fleksible udbudsformer.
4. Øget fokus på forskning, kompetencer og talent:
Invester i forskning og teknologioverførsel inden for kritiske teknologiområder og styrk digital kompetenceudvikling på alle niveauer.
5. Udbyg den bagvedliggende infrastruktur:
Udarbejd en samlet plan for digital infrastruktur, der sikrer kapacitet til datacentre, kunstig intelligens og 5G/6G med grøn strøm og fælles standarder.
