• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

AktueltWireless & data20. 10. 2025 | Rolf Sylvester-Hvid

DI: Brug for massive investeringer i digitale motorveje

AktueltWireless & data20. 10. 2025 By Rolf Sylvester-Hvid

Europa befinder sig i en kritisk situation i den globale magtkamp om fremtidens teknologier. En ny analyse fra Dansk Industri og Boston Consulting Group(BCG) viser, at det europæiske investeringsgab i telekommunikation er alarmerende: Vi mangler investeringer for hele 270 milliarder euro frem mod 2040, hvis regionen skal matche tempoet og ambitionsniveauet i den digitale globale konkurrence.

Branchedirektør Andreas Holbak Espersen, DI Digital (foto Dansk Industri/Ritzau)

Ifølge Dansk Industri risikerer Europa at miste både konkurrenceevne og digital handlefrihed, hvis der ikke for alvor skrues op for investeringerne i telesektoren – det i et marked præget af høj fragmentering, tunge reguleringsbyrder og utidssvarende regulering. Seneste økonomiske nøgletal for telebranchen i Danmark viser derudover et fald i investeringer på 12 procent fra 2023.

– Europa risikerer at blive hægtet af den digitale udvikling, hvis ikke vi handler nu. Det nytter ikke noget, at vi har huller i vores digitale landevej, når USA og Kina bygger femsporede motorveje og lægger fundamentet for fremtidens digitale økonomi. Vi er udfordret af et fragmenteret marked og en lang række sektorspecifikke regler, der i praksis hæmmer investeringerne, siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør for tech i Dansk Industri.

Brug for løbende investeringer

Senest har formanden for Danmarks største telekoncern, TDC, Susanne Juhl, meldt ud, at virksomheden gerne vil foretage nye, store milliardinvesteringer i it-sikkerhed, fiber- og mobilnet, hvis ellers barrierer som uhensigtsmæssig regulering ryddes af vejen.

Danmark har nogle af Europas bedste digitale netværk, fordi de private virksomheder løbende har investeret stort.

– Det er dog en fejltagelse at tro, at opgaven dermed er løst. Nye teknologier som AI-, cloud-, 6G- og kvanteteknologi samt stigende krav til sikkerhed, kapacitet og robusthed medfører, at der løbende skal investeres og innoveres for at bevare førertrøjen, siger Andreas Holbak Espersen.

Hvor USA og Kina typisk har tre til fire mobiloperatører, har EU hele 34. I telesektoren er stordriftsfordele afgørende for at drive netværk effektivt og bæredygtigt.

Hårdt brug for regelforenkling

– Rammevilkårene skal følge med tiden og vores digitale ambitioner. Der er hårdt brug for regelforenkling. Et voksende antal administrative byrder er en alvorlig hæmsko for udviklingen i telesektoren.  Samtidig er det nødvendigt, at vi reducerer fragmenteringen i det indre marked og skaber bedre muligheder for konsolidering.

– Det kræver bl.a., at EU-Kommissionens igangværende revision af fusionsretningslinjerne fører til, at reglerne bliver mindre fastlåste og mere tidssvarende, så de i højere grad anerkender betydningen af øgede investeringer, innovation og sikkerhed i forbindelse med fusioner. Gennem disse tiltag kan vi styrke investeringskraften, innovationen og udbygningen, som er helt afgørende for, at Danmark og EU kan klare sig i den globale konkurrence, siger Andreas Holbak Espersen.

Sikkerhed under pres

Det handler ikke kun om økonomisk vækst. Antallet af sikkerhedshændelser i den europæiske telesektor er steget med 20 procent årligt, og truslen forventes at tredobles inden 2040. Cyberangreb, hybridtrusler, naturkatastrofer og kabelsabotage truer ikke kun teleoperatørerne, men hele samfundet.

Mange teleoperatører har allerede indarbejdet avancerede sikkerheds- og robusthedstiltag i deres daglige drift. Men i takt med at truslerne udvikler sig, og forventningerne stiger, vil der være behov for yderligere investeringer i de kommende år. Det bekræftes af konkrete eksempler – alene i andet kvartal af 2025 blokerede TDC Erhvervs internetfilter over 5,5 millioner forsøg på at tilgå ondsindede domæner, en stigning på mere end en halv million fra kvartalet før. Det viser, hvor hurtigt trusselsniveauet vokser, og behovet for at styrke robustheden i infrastrukturen.

– Netværkene er ikke kun vores digitale fundament – de udgør også rygraden under energi, sundhedsvæsen, transport, finansiel infrastruktur og i virkeligheden hele samfundets funktion. Telesektoren – i tæt samspil med datacentre – er samfundets digitale rygrad, og uden en robust digital infrastruktur risikerer vi ikke bare at tabe vækst, men også at udsætte os for langt større sikkerhedsproblemer, siger Andreas Holbak Espersen

Ifølge BCG og DI kan det koste EU op mod 60 milliarder euro i tabt BNP, hvis sektoren ikke har den nødvendige investeringskapacitet til at opgradere netværkene og fortsat sikre høj cyber- og fysisk beskyttelse.

Samfundets robusthed

– Når vi investerer i teleinfrastruktur, investerer vi ikke kun i branchens vækst, men i hele samfundets robusthed og digitale udvikling. Derfor haster det med at sikre skala, skabe bedre rammevilkår både nationalt og europæisk til at sikre nødvendige investeringer– ellers taber vi det digitale kapløb. Det håber jeg, at ministeren og teleforligskredsen tager højde for i arbejdet med at undersøge investeringsbehovet i teleinfrastruktur, siger Andreas Holbak Espersen.

Temaerne investeringer, robusthed og digital handlefrihed sættes også til debat på årets TELE 2025 mandag den 20. oktober, hvor bl.a. minister Caroline Stage Olsen og centrale profiler fra branchen diskuterer fremtidens telepolitiske rammer, geopolitik og behovet for en stærk, konkurrencedygtig infrastruktur. Konferencen arrangeres af DI Digital, Teleindustrien, IDA Connect, IT Branche og Dansk Erhverv 

Fakta:
– Behov for investeringer på 270 mia. € frem mod 2040
– 30 mia. € investeringsgab alene på subsea-kabler.
– 20% årlig stigning i sikkerhedshændelser – forventes at tredobles.
– 60 mia. € BNP kan gå tabt ved manglende robusthed.

Skrevet i: Aktuelt, Wireless & data

Seneste nyt fra redaktionen

EIFO låner 750 mio. kr. til strategisk litium-produktion i Tyskland

Produktion05. 12. 2025

EIFO har netop underskrevet et eksportlån på 100 mio. euro (knap 750 mio. kr.) til et projektselskab, der vil etablere storskala geotermisk litium-produktion i Øvre Rhindalen i det sydvestlige Tyskland. Projektet er klassificeret som et Strategisk Projekt under EU’s Critical Raw Materials Act og

Techwave lanceres på Nasdaq

Branchenyt05. 12. 2025

Den nye danske investeringsfond Techwave Invest A/S ser dagens lys. Fonden er skabt til at ride på den bølge af teknologi, der i disse år transformerer verden, og giver investorer adgang til de virksomheder, der driver næste kapitel af den digitale økonomi. Hvor mange fonde spreder sig bredt, går

Energimuseet ansætter ny direktør

Branchenyt05. 12. 2025

Energimuseet har fundet en ny museumsdirektør. Fra januar bliver det Simon Olling Rebsdorf, der sætter retningen for det mere end 40 år gamle museum. I april genåbnede Energimuseet for offentligheden, da Norlys og Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden) sammen med det årlige statstilskud fra

International Drone Show 2026: Den globale droneindustri samles i Danmark

AktueltEvents05. 12. 2025

Odense bliver igen samlingspunkt for droneverdenen, når International Drone Show afholdes den 3.-4. juni 2026 ved HCA Airport. Her mødes virksomheder, specialister og beslutningstagere på et tidspunkt, hvor droner står højt på både den politiske og teknologiske dagsorden. 2025-udgaven af

Globalt halvledersalg steg med 4,7% måned-til-måned i oktober

BranchenytProduktionTop05. 12. 2025

Semiconductor Industry Association (SIA) annoncerer, at det globale halvledersalg var på 72,7 milliarder dollars i oktober 2025, en stigning på 4,7% sammenlignet med det samlede beløb på 69,5 milliarder dollars i september 2025 og 27,2% mere end det samlede beløb på 57,2 milliarder dollars i oktober

Danmark baner vejen for suveræn AI i det offentlige

Wireless & data05. 12. 2025

Netcompanys førende AI-platform, EASLEY AI, er nu tilgængelig på den danske supercomputer Gefion. Dermed åbnes der nu op for en af Europas første suveræne AI-løsninger, der gør det muligt for offentlige myndigheder at anvende kunstig intelligens med fuld respekt for europæiske regler og lovgivning.

Hver 6. ingeniør har forladt arbejdsmarkedet modvilligt

AktueltBranchenyt05. 12. 2025

Flere og flere seniorer udskyder deres pensionstilværelse og fortsætter på arbejdsmarkedet. Det viser en perlerække af rapporter og data. Men det er ikke alle seniorer, der både kan og vil fortsætte med at arbejde, der er inviteret med til jobfesten. For på trods af den store mangel på højtuddannede

Nyt program af receivere er ideelt til over-the-ear hovedtelefoner

Komponenter & konnektorer03. 12. 2025

Same Skys Audio Group udvider nu sin højttaler produktportefølje med nye såkaldte receiver-modeller. Receiverne i CMR-familien er ideelle til over-the-ear applikationer, og de kan levere lydtryk mellem 103dB og 135dB målt på et kunstigt øre, ligesom kapslingerne er så små som 12mm x 6mm med

Pladsbesparende 3U digital 10kW strømforsyning giver spændinger op til 100kV

Power03. 12. 2025

XP Power annoncerer præsentationen af WBQ serien af 10kW, digitale og regulerede højspændings-strømforsyninger, der retter sig mod designere af udstyr, som kræver kontrollerbare outputspændinger fra 15kV til 100kV.  De kompakte 19-inch, 3U enheder til rackmontage tilbyder det mindste

15nF/1,25kV C0G MLCC i kompakt 3225M-størrelse til højspændingsdesigns

Komponenter & konnektorer03. 12. 2025

Murata Manufacturing Co., Ltd. annoncerer lanceringen og masseproduktionen af ​​sin flerlags keramiske kondensator (MLCC) med en kapacitans på 15nF, en nominel spænding på 1,25kV og C0G-karakteristika i den kompakte 3225M-størrelse (3,2 mm x 2,5 mm / 1210 tommer). Dette produkt leverer yderst

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Aktuel Elektronik - underleverandøroversigt
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • Phoenix Contact A/S

    Berøringsbeskyttede printkortstik med skruetilslutning

  • InnoFour

    PCBflow: Cloud-Based DFM for PCB Manufacturing Readiness

  • Microchip Technology Inc.

    Microchip Halves the Power Required to Measure How Much Power Portable Devices Consume

  • RODAN Technologies A/S

    Operatør til kabelproduktion

  • InnoFour

    Discover Siemens Xcelerator Solutions

  • Phoenix Contact A/S

    M23-HYBRID apparatstik til bølgelodning

  • Mouser Electronics

    New eBook from Mouser and YAGEO Explores How New Passive Solutions are Powering Automotive Electrification

  • ODU Denmark

    Compact Class – et nyt testinterface i en klasse for sig

  • ODU Denmark

    USB-C forbindelser til ekstreme driftsforhold i industri og forsvar

  • InnoFour

    Revolutionizing Electronics Design

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • EIFO låner 750 mio. kr. til strategisk litium-produktion i Tyskland

    05.12.2025

  • Techwave lanceres på Nasdaq

    05.12.2025

  • Energimuseet ansætter ny direktør

    05.12.2025

  • International Drone Show 2026: Den globale droneindustri samles i Danmark

    05.12.2025

  • Globalt halvledersalg steg med 4,7% måned-til-måned i oktober

    05.12.2025

  • Danmark baner vejen for suveræn AI i det offentlige

    05.12.2025

  • Hver 6. ingeniør har forladt arbejdsmarkedet modvilligt

    05.12.2025

  • Nyt program af receivere er ideelt til over-the-ear hovedtelefoner

    03.12.2025

  • Pladsbesparende 3U digital 10kW strømforsyning giver spændinger op til 100kV

    03.12.2025

  • 15nF/1,25kV C0G MLCC i kompakt 3225M-størrelse til højspændingsdesigns

    03.12.2025

Alle nyheder ›

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik