
Brancheorganisationen, Semiconductor Industry Association (SIA), meddeler, at det globale salg i halvlederindustrien udgjorde $48,0 milliarder i løbet af november måned, 2023, hvilket er en stigning på 5,3% sammenlignet med november 2022’s i alt $45,6 milliarder og 2,9% mere end oktober, 2023, i alt $46,6 milliarder. Det månedlige salg er registreret af organisationen World Semiconductor Trade Statistics (WSTS) og repræsenterer et løbende gennemsnit på tre måneder. SIA repræsenterer 99 % af den amerikanske halvlederindustri efter omsætning og næsten to tredjedele af ikke-amerikanske chipfirmaer.
– Det globale halvledersalg steg på en år-til-år basis i november for første gang siden august 2022, og det er en indikation af, at det globale chipmarked fortsætter med at genvinde sin styrke, når vi nu er gået ind i det nye år. Ser vi fremad, forventes det globale halvledermarked at opleve tocifret vækst i 2024, spår John Neuffer, SIA-præsident og administrerende direktør.
Regionalt steg salget fra år til år i Kina (7,6%), Asien/Stillehavsområdet/Andre (7,1%), Europa (5,6%) og Amerika (3,5%), men er faldet i Europa (-2,8%). Salget fra måned til måned steg i Kina (4,4 %), Amerika (3,9 %) og Asien/Stillehavsområdet/Andre (3,5 %), men faldt i Japan (-0,7 %) og Europa (-2,0 %).
Semiconductor Industry Association (SIA) er halvlederindustriens stemme, og repræsenterer 99% af den amerikanske halvlederindustri efter omsætning og næsten to tredjedele af ikke-amerikanske chipprocucenter. Læs mere på http://www.semiconductors.org.

