Sennheiser har for nylig lanceret deres HD 505, der på papiret lover en rigtig god lytteoplevelse. Det fik os på redaktionen til at overveje, om Sennheiser måske havde fundet en efterfølger til HD 540, som på mange måder fortsat er udgangspunktet for ”reference-lytteoplevelsen”
Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 6 – 2025 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)
Af Rolf Sylvester-Hvid
Tid til gonzo-journalistik, og da det hér er bagsiden, så må vi gerne. Nærværende redaktør var endnu ung og sprød, da Messe Berlin tilbage i 1984 inviterede til Funkausstellung – den dengang legendariske IFA-messe – i en herlig tidlig sensommer-september måned fra længe før Murens fald. Dengang kunne man kun drømme om high-end audio. Der var en udtalt linearitet mellem pris og lydkvalitet, om end produkter som NAD3020 – Bjørn Erik Edvardsens milepæl inden for integrerede forstærkere og forhandlet gennem det dengang ret nye HiFi Klubben – gav en kvalitetspukkel i den sydlige ende af prisspektret. Men generelt var godt HiFi-udstyr dyrt – og højttalere i særdeleshed.
Hovedtelefoner kunne nok give en højere valuta for pengene, men der var meget skrammel inden for hovedtelefonerne – og så nogle få virkeligt gode mærker og produkter som Beyer, Stax og Sennheiser. På IFA-messen i 1984 inviterede Sennheiser til lancering af deres nyeste HD 540, som de selv ubeskedent kaldte ”Reference”, og, nåja, selvfølgelig dukker man op og giver den mulige oplevelse et skud. Det blev så til ét af de øjeblikke, hvor livet defineres i ”før” og ”efter”. HD 540 kunne alt det, man kunne ønske sig fra drømmehøjttalerne – bare placeret på lytterens hoved – og til en pris af rundt regnet 2000,- var turen til det akustiske Paradis bestemt til at betale, selv om – bevares – 2000 kroner var mange penge i 1984.
Sennheiser havde med et moderne udtryk ramt den ”rent i røven” med HD 540 Reference. Nu er smag og behag selvfølgelig meget subjektiv, og ikke mindst, når det drejer sig om audioudstyr og lydoplevelser, men 540’erne gav i hvert fald bladets udsendte (dengang et andet magasin – det nu hedengangne Ny Elektronik) en lytteglæde som aldrig før. Alle detaljer i musikken var til stede, komforten var med de halvåbne over-the-ear lyttebøffer optimal, og man kunne bruge timer på at finde detaljer i musikken, som man ikke havde hørt før. Det siger næsten sig selv, at der blev skramlet SU- og freelance-penge sammen til at købe et par af de geniale HD 540 hovedtelefoner – og det blev da til nok 20 års lykkeligt samliv, indtil plasten i hovedbøjlen blev sprød, og årtiers brug fik skummet i ørepuderne til at gå mere eller mindre i opløsning. Men okay – på dét tidspunkt var der skolesøgende børn og en generel familie, som ikke helt forstod det frirum, der kunne ligge i at sidde og svømme hen i musikken i en times tid eller to. Så der blev ikke købt et nyt sæt HD 540 Reference … desværre …
Tid til en ny reference
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den første store HiFi-kærlighed varer ved, og der er jo nok en tendens til, at man leder efter samme skabelon som den oprindelige, hvis man vil genfinde kærligheden til den helt store lytteoplevelse. Det har ført til mange besøg i HiFi-butikker i ind- og navnlig udland og test af en række hovedtelefoner. Der eksisterer i dag et noget større udbud af kvalitetshovedtelefoner end dengang i 1984, men alligevel har jagten på referencen ikke givet det ønskede resultat. Det er blevet til en række Sennheiser-hovedtelefoner igennem tiden – med eller uden snor – men de har mest været købt for at kunne give lidt lyttestunder efter børn og diverse hustruers sengetid.
For nylig tikkede der en mail ind i redaktionens mailboks fra netop Sennheisers PR-agent. Sennheiser sendte en ny HD 505 Copper Edition på markedet – og havde man mon på redaktionen lyst til at prøve sådan en sag? Joda, for selv om Aktuel Elektronik ikke er en forbrugerrettet elektronikavis, så giver vi alligevel plads til de landvindinger, der kan tiltale såvel os som de mange læsere, der helt sikkert også er passionerede HiFi-folk. Der er jo nok en grund til, at vi er i denne branche – og musikken har nok været vejen ind i elektronikken for rigtig mange ingeniører, teknikere og lignende godtfolk i branchen. Det ved vi med en vis sikkerhed.
På papiret har HD 505 fine data: 12Hz-38,5kHz frekvensgang, 107,8dB lydtryk ved 1kHz/1V, en impedans på 120 ohm og en THD mindre end 0,2 procent ved et 90dB lydtryk. Og det er pæne hovedtelefoner, der lugter lidt af et referencedesign. Beklageligvis må vi så nok sige, at lytteoplevelsen bare ikke rammer det samme høje niveau som det historiske HD 540-sæt. Lyden er meget analytisk og lukker op for en masse detaljer i mellemtonen, men bunden mangler og lyden virker en smule klemt i diskanten. Hvor de gamle 540’ere var ret ukritiske med hensyn til placering på hovedet, så kræver HD 505 en del justering, og det ændrer bestemt lyden i positiv retning. Der er en verden til forskel på, om bøjlen sidder to klik for lavt – eller om lydgiveren er lige ud for ørekanalen. Men selv med en optimal placering er det en fornemmelse af, at der opstår forvrængning – måske som følge af den ret høje impedans – i de lidt kraftigere passager i musikken. Som sådan er lyttekomforten god, men ledningen er kun 1,8 meter lang. Giv os dog mindst tre meter snor, for den hyggelige stol står alligevel altid imellem højttalerne – og mindst 2,5 meter fra forstærkeren …
HD 505 giver desværre ikke det samme kick, som HD 540’erne kunne præstere for mere end 40 år siden. Men denne redaktør giver ikke op: På ét eller andet tidspunkt må der komme en hovedtelefon med de samme historiske kvaliteter som HD 540 på markedet. Og det ville jo være hyggeligt, om det var Sennheiser, der kunne levere oplevelsen. Så bliver det jo li’som i familien …
Billedtekst:
Bare det var … men Sennheisers HD 505 giver ikke den samme akustiske referenceoplevelse som samme koncerns daværende HD 540 – desværre. Jagten på at finde en afløser til Referencen fra ca. 1984 fortsætter dog, og en dag lykkes det måske?
