Dell Technologies har netop afprøvet Concept Astro – et nyt AI-baseret koncept, der har til formål at effektivisere driften af datacentre på tværs af lokationer og samtidig reducere energiforbrug og omkostninger. Med Concept Astro kommer en vision om at benytte AI-agenter, digitale tvillinger og automatisering til at planlægge og prioritere workloads, så de mest energikrævende opgaver udføres, når og hvor strømmen er billigst og mest effektiv.

Her fungerer digitale tvillinger som virtuelle spejlbilleder af it-driften. De simulerer og analyserer workloads på tværs af datacentrene ved at benytte realtidsdata og prognoser til at forudsige både energiforbruget og længden på en opgave. Ved at sammenholde denne information med data fra elnettet kan de digitale tvillinger forudsige, hvornår og i hvilket datacenter det er mest omkostnings- og energieffektivt at køre workloads.
Potentialet i Concept Astro er allerede blevet testet i et pilotprojekt i samarbejde med Scripps Institution of Oceanography ved University of California San Diego. Ved at benytte Dell AI Factory og Concept Astro har forskere kunnet planlægge og køre workloads på tidspunkter, hvor energiforbruget og omkostningerne er lave. I de indledende tests har dette ikke blot ført til en reducering i omkostninger på 20 pct., men også en reduktion af CO₂-udledningen på hele 32 pct.[1] – uden at gå på kompromis med tilgængelighed eller kvalitet.
Læs mere om Dell Technologies’ Concept Astro her.