• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

ProduktionTop10. 11. 2023 | Rolf Sylvester-Hvid

Danske virksomheder bør bruge robotter til bedre automation og rentabilitet

ProduktionTop10. 11. 2023 By Rolf Sylvester-Hvid

Cobots styrker dansk konkurrenceevne
Robotter kan øge effektiviteten i danske virksomheder – hvis de bruges rigtigt

Mange danske virksomheder har en erkendelse af, at de går glip af muligheder for automation. Det viser Teknologisk Instituts undersøgelse blandt 122 virksomhedsledere, hvor 69 procent af de virksomheder, der allerede har robotter, oplever, at de går glip af muligheder for at automatisere yderligere.

Herunder udpeger Teknologisk Instituts erfarne robotkonsulenter de områder og opgaver, som de fleste virksomheder med fordel kunne automatisere – og som mange overser enten på grund af manglende viden eller fokus på daglig drift:

1. Automatisering af kvalitetskontrol

Mange produktioner anvender stikprøvekontrol til at udføre kvalitetskontrol, da det ikke er muligt at have personale til at stirre på mange ensartede emner i flere timer hver dag. 

Træthed, fejl og hastighed gør ofte, at det kræver jævnlig udskiftning af personale eller at opgaven ændres til stikprøvekontrol. 

Ved hjælp af kamerateknologi (og et stigende antal af muligheder med kunstig intelligens) er det muligt at få en fuldstændig kvalitetskontrol, som ser hvert produkt og samtidig skaber sporbarhed for hvert produkt.

Automatisk kvalitetskontrol kan også være brugbart på input-siden – altså til at kontrollere, at man får, hvad man har betalt for.

2. Automatisering af transport

I vores dagligdag har vi ofte små opgaver, hvor vi skal flytte et emne fra en station til en anden. Det er måske kun 150 meter at gå, men det tager tid fra fokuseret arbejde. 

Det kan løses med en simpel mobil robot, der kører i pendulfart som en taxa, man tilkalder, når der er varer klar.

3. Automatisering af håndtering (og bearbejdning)

Selvom håndtering er den opgave, som de fleste virksomheder allerede bruger robotter til, er den alligevel værd at nævne som en overset mulighed.

Ofte ses robotten nemlig som den udførende faktor, enten ved at den skruer, sliber eller på anden måde bearbejder et emne. Men en anden overset mulighed er at lade robotten styre emnet fremfor værktøjet.

Det kan på den måde være nemmere for personalet at ramme alle hjørner, se ind i alle kroge eller sikre alle tolerancer, alt imens man bibeholder et godt arbejdsmiljø uden dårlige arbejdsstillinger.

4. Automatisering af svejsning 

Med stigningen i antallet af cobots opstår der også bedre muligheder for, at manuelle svejseopgaver kan automatiseres, ved at de proceskloge svejseoperatører selv kan overføre deres viden til de ofte brugervenlige robotter.

Så slipper medarbejderne også for det ensidige, gentagende arbejde, at gnisterne flyver rundt om ørerne og at bemande opgaven hele døgnet.

5. Automatisering af palletering 

Cobots bliver også i stand til at løfte mere og mere og nå længere og længere. Det gør dem egnet til at overtage flere af de tunge, manuelle palleteringsopgaver. 

Den brugervenlige programmering gør også, at man ikke nødvendigvis behøver at hive en dyr ingeniør ind, men kan nøjes med at opkvalificere sine egne operatører til at programmere de ønskede palleteringsmønstre.

Derudover er der efterhånden også opvokset en skov af forskellige ‘plug and play’-værktøjer, der kan suge, gribe eller på anden måde håndtere dit produkt, hvor man før i tiden skulle have nogen til at specialudvikle et værktøj.

Klassiske industrirobotter kan dog i flere tilfælde stadig være den bedste vej at gå. Det afhænger meget af størrelse, vægt og produktionsomgivelserne.

6. Automatisering af optælling

1, 2, 3… Mange danske virksomheder har stadig medarbejdere til manuelt at tælle produkter, som puljes sammen til eksempelvis 30 styk i en pakke.  Det kan med fordel automatiseres – eventuelt også i kombination med automatiseret pakning af produkterne.

7. Delvis automatisering

Ikke alle opgaver kan eller bør automatiseres 100 procent. Ofte er det en fordel at få en robot til at håndtere emner og løse 80 procent af det ensidige, gentagne arbejde, og så få personale til at håndtere de sidste 20 procent, hvor det ofte er mere komplekst. 

Det leder ofte til en billigere løsning, som er hurtigere at implementere og servicere. Desuden giver det ofte også mere interessante og mindre fysisk nedslidende arbejdsopgaver for virksomhedens medarbejdere.

Fra ambition til investering

De fleste virksomheder har i dag fokus på grøn omstilling og digitalisering som en bunden opgave for at sikre virksomhedens fremtidige berettigelse og overlevelse. Kigger man isoleret på automation og robotter er der dog kun 12 procent af de danske virksomheder, der har nedskrevet en strategi. En strategi eller ambition gør det dog ikke alene. Det er altafgørende, at man har en plan for, hvordan man går fra ambition til investering.

Kontakt:
Jakob Lyskjær, projektleder robotteknologi, Teknologisk Institut, tlf.: 72 20 19 65

Skrevet i: Produktion, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Systematic fordobler overskud: Forsvarssoftware og kunstig intelligens driver væksten

BranchenytWireless & data15. 12. 2025

Det mærker den danske softwarevirksomhed Systematic, der fejrer 40-års jubilæum med sit stærkeste regnskab nogensinde: En omsætning på 2,2 milliarder kroner og et resultat (EBIT) på 803 millioner kroner, hvilket er mere end en fordobling i forhold til året før. Når en dansk fregat skal koordinere

Mangler virksomheden dygtige ingeniører?

BranchenytEvents15. 12. 2025

Danske virksomheder har lige nu en unik mulighed for at komme helt tæt på næste generation af DTU-talenter:DSE Messen 2026 finder sted den 25.–26. marts på DTU Lyngby, og vi har stadig enkelte ledige stande. Messen er Danmarks største karriereevent for studerende og nyuddannede inden for STEM

Nye standarder for termisk inspektion

Test & mål15. 12. 2025

Flir i65 fra Elma Instruments er fremtidens termiske kamera, der sætter nye standarder for termisk inspektion. Kameraet har en termisk detektor på 480x640 pixel, og er opbygget med en intuitiv app-baseret brugerflade, skarp billedkvalitet, indbygget mobilkommunikation (LTE) og cloud-integration –

AI presser virksomhedernes infrastruktur uden moderne datalagring

Wireless & data15. 12. 2025

Den globale AI-æra betyder, at virksomheder i dag står midt i et teknologisk paradigmeskifte, hvor kunstig intelligens flytter sig fra pilotprojekter til at være en reel konkurrencefaktor, men it-infrastrukturen er i mange tilfælde ikke fulgt med. Konsekvensen er et voksende “AI readiness gap”, hvor

Industrivirksomheder bør tage ved lære af datacentre om risikovurdering

AktueltPower15. 12. 2025

I disse måneder er en ny virkelighed ved at gå op for ledelser i landets mange små og store industrivirksomheder – årtiers stabil elforsyning er ved at vige for et stort antal fluktueringer – udsving i spændingen – i elnettet. For almindelige husejere vil det måske opleves ved et glimt i pæren,

Dansk drone med edge AI er klar til kamp

Design & udviklingTop15. 12. 2025

AI er de seneste år rykket ud af forskermiljøet og ind i hverdagen, men de fleste løsninger kræver adgang til skyen og stor infrastruktur. Det er en udfordring i områder uden netværk eller strøm, hvor off-grid-løsninger er nødvendige. Sådan lyder det fra CEO Jacob Hesselballe, der ejer

FAMES CMOS-gennembrud for lav procestemperatur i 3D chip-stacking

AktueltDesign & udvikling15. 12. 2025

Af Jørgen Sarlvit Larsen, illustrationer: CEA Leti På IEDM 2025 konferencen i San Francisco primo december kunne CEA-Leti rapportere om en væsentlig milepæl for næste generation af 3D chip-stacking, nemlig fuldt funktionsdygtige 2,5 V SOI CMOS-komponenter fremstillet ved 400ºC. Komponenterne

IDA: Nye overraskende STEM/IT-kompetencer kan styrke dansk cybersikkerhed

Design & udviklingTopWireless & data12. 12. 2025

I en tid, hvor både cybertrusler og mangel på kvalificerede IT-specialister vokser, har Projekt ”Fast Track” i to år sat et nyt og menneskeligt aftryk på den digitale dagsorden.  Under ledelse af IDA og med støtte fra Industriens Fond, har 370 deltagere været igennem et intensivt

Nohau og Cryptera Device Security i strategisk partnerskab om embedded sikkerhed

AktueltBranchenytIoT & embedded12. 12. 2025

Nohau Solutions har indgået et strategisk kommercielt partnerskab med Cryptera Device Security. Samarbejdet styrker begge virksomheders evne til at hjælpe producenter med at reagere på de stigende krav til cybersikkerhed og compliance i hele Skandinavien. Europæiske regler som Cyber

3D integration på silicium baner vejen for prisgunstige RF front-ends

AktueltDesign & udvikling12. 12. 2025

Af Jørgen Sarlvit Larsen, foto: ST Microeletronics og CEA Leti På IEDM 2025 konferencen i San Francisco præsenterede CEA-Leti og STMicroelectronics en ny, højtydende og alsidig RF Si platform, som co-integrerer de bedste aktive og passive enheder til RF og optiske front-end moduler (FEM). Deres

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Aktuel Elektronik - underleverandøroversigt
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • InnoFour

    6 reasons why Jira users will love Polarion

  • Mouser Electronics

    The Latest News from Mouser Electronics

  • InnoFour

    What’s new in Xpedition, HyperLynx and Valor 2510 release?

  • RODAN Technologies A/S

    Glædelig jul fra alle os hos RODAN

  • Elma Instruments A/S

    Nye standarder for termisk inspektion med FLIR i65 og Elma Instruments

  • Mouser Electronics

    Explore the Evolution of Robotics to Autonomy in New eBook from Mouser Electronics and onsemi

  • InnoFour

    Polarion ALM 2512 – What’s new and noteworthy

  • Phoenix Contact A/S

    Berøringsbeskyttede printkortstik med skruetilslutning

  • InnoFour

    PCBflow: Cloud-Based DFM for PCB Manufacturing Readiness

  • Microchip Technology Inc.

    Microchip Halves the Power Required to Measure How Much Power Portable Devices Consume

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Systematic fordobler overskud: Forsvarssoftware og kunstig intelligens driver væksten

    15.12.2025

  • Mangler virksomheden dygtige ingeniører?

    15.12.2025

  • Nye standarder for termisk inspektion

    15.12.2025

  • AI presser virksomhedernes infrastruktur uden moderne datalagring

    15.12.2025

  • Industrivirksomheder bør tage ved lære af datacentre om risikovurdering

    15.12.2025

  • Dansk drone med edge AI er klar til kamp

    15.12.2025

  • FAMES CMOS-gennembrud for lav procestemperatur i 3D chip-stacking

    15.12.2025

  • IDA: Nye overraskende STEM/IT-kompetencer kan styrke dansk cybersikkerhed

    12.12.2025

  • Nohau og Cryptera Device Security i strategisk partnerskab om embedded sikkerhed

    12.12.2025

  • 3D integration på silicium baner vejen for prisgunstige RF front-ends

    12.12.2025

Alle nyheder ›

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik