Afstanden mellem grundforskningen og industrien er heldigvis blevet kortere. Gradvist har forskerne fået øjnene op for de kommercielle muligheder i innovationen. Og folk fra industrien har lyst til at investere i opfindelser og ideer, for afstanden mellem produktudvikling og salg er blevet meget mere overskuelig. Det er en udvikling, som med blandt andet IoT (Internet of Things), industri 4.0 og embedded elektronik samt smart cities/energy/metering har fået endnu mere fremdrift.
I dagene 20. og 21. september danner DTU – Danmark Tekniske Universitet – i bygning 101 ramme om High Tech Summit, der er en helt enestående mulighed for, at industri og forskning kan møde hinanden i øjenhøjde. Sammen kan forskere og folk med en kommerciel baggrund evaluere mulighederne for at bringe en række nye forskningsresultater på markedet.
Tallene for begivenheden taler deres eget klare sprog: Der er en realistisk forventning om 3.000 besøgende til High Tech Summit, og mere end 200 upstarts fra København, Danmark og Sydsverige vil være repræsenteret. Der vil desuden være én udstilling og messe, hvor virksomheder inden for en række af de mest fremsynede og økonomisk bæredygtige teknologier vil være til stede.
Spændvidden er stor under High Tech Summit på DTU, hvor de besøgende kan forvente emner, der går lige fra atomer til applikationer. Med afsæt i den teknologiske udvikling og de industrielle muligheder, der ligger lige på den anden side af horisonten er der tilrettelagt et stort, dybt og ambitiøst program af konferencer og foredrag.
En stor del af fokus under konferencerne vil være på to meget væsentlige emner inden for fremtidens embeddede løsninger, nemlig Big Data og Augmented/Virtual Reality. Behandlingen af de store datamængder vil i høj grad udgøre en udfordring for fremtiden IoT-baserede samfund, så der er behov for en intelligent opdeling af front-end behandling af analoge datasæt, upload via clouden og central parring af datasæt i serverparker. Augmented reality (AR) er et andet varmt emne, hvor brugeroplevelser og professionelle instruktioner kan overlægges ”live” på de genstande, man betragter gennem AR-briller. Igen er debatten, hvor man skal placere databehandlingen i forhold til applikationen. Disse emner vil i høj grad være værd at holde øje med under konferencerne og foredragene under eventen.
Der vil være i alt 20 konferencespor og 130 tekniske foredrag under High Tech Summit, ligesom 10 hackathons vil gå de mere alternative løsninger efter i sømmene. Der er flere informationer om begivenheden på:
http://ipaper.ipapercms.dk/TechMedia/high-tech-summit/high-tech-summit-2017/
High Tech Summit
Web: http://www.hightechsummit.dk

