Planerne om at etablere en dansk fællesstand i det meget attraktive energiområde i hallerne 12 og 13 under den kommende HANNOVER MESSE, 22. – 26. april, er begyndt at tage form – og fællesstanden i ”Energy” ligner allerede nu en realitet. Det er den danske agent for HANNOVER MESSE, Jan Strauss, der sammen med en professionel messe-/standbygger arbejder på at gøre en fællesstand i Energy-sektionen til en realitet.
Det er ikke kun de mulige tyske kunder, som på den måde vil kunne opleve danske energitekniske løsninger, men reelt hele verden, da den globale fokus på bæredygtig energi i høj grad er rettet mod Nordeuropa. Energiteknologierne i hallerne 12 og 13 vil tiltrække mange besøgende, som uden tvivl vil være interesserede i de produkter og løsninger, som danske udstillere bringer med på messen på den forventede 120 kvadratmeter store fællesstand.
Etableringen af en dansk fællesstand i Energisektionen, Energy, på HANNOVER MESSE 2024 være et godt tilbud til især mindre danske virksomheder, der vil have fodfæste på det internationale energimarked.
Under synlige danske kendetegn kan deltagerne udstille produkter og services på et kompakt areal med adgang til en række fælles faciliteter, der letter møderne med mulige kunder fra udlandet. Uden at negligere initiativer fra vores norske broderfolk, så er der en risiko for, at HANNOVER MESSEs valg af Norge som partnerland for 2024 kan flytte fokus fra dansk teknik over mod den norske, hvilket selvfølgelig ikke er dansk energiteknologis interesse. Danske producenter af energitekniske løsninger – ikke mindst inden for Power-to-X teknologierne – kan derfor med fordel benytte den ”pondus”, der ligger i en fællesstand, hvor i omegnen af 10 udstillere under samme danske flag vil syne af meget i Energy i hallerne 12 og 13. Det vil også give danske bæredygtige energiløsninger den opmærksomhed, dansk energiteknik fortjener.
Både HANNOVER MESSE og dansk industri har i stigende grad fokus på energimarkederne – og igen – ikke mindst inden for power-to-X området. Netop hér bobler det i den danske innovative underskov af iværksættere. Det går fint hånd i hånd med det omfattende udstillingsområde i hallerne 12 og 13, HANNOVER MESSE i 2024 afsætter til bæredygtige energiløsninger og den grønne infrastruktur. Da en lang række små og mellemstore danske virksomheder leverer løsninger, der i høj grad kunne være interessante for kunder i udlandet og endda internationale koncerner, er den danske fællesstand i Energy et fremragende tilbud. Standene vil blive solgt efter først-til-mølle princippet, og der vil i høj grad være plads til danske start-ups samt små og mellemstore virksomheder, der gerne vil kickstarte deres eksport til udenlandske industrivirksomheder. HANNOVER MESSEs danske repræsentant, Jan Strauss, vil løbende arbejde for, at fællesstanden kan udvides, hvis denne attraktive mulighed for at udstille hurtigt skulle blive udsolgt.
Strauss & Partnere
info@HF-denmark.com