
For tiden står elektronikindustrien globalt over for en mangel på komponenter, der medfører lange lead-times og – i visse tilfælde – dramatiske forøgelser af priserne. Danisense, den førende virksomhed inden for højpræcise strømtransducere til krævende applikationer, er dog fortsat i stand til at opfylde kundernes behov inden for de normale lead-times, takket være virksomhedens in-house produktion etablerede, fungerende supply-chains og lang markedserfaring. Det har haft den positive effekt på Danisenses forretning, at virksomheden har en vækst på over 50 procent i 2021.
– Et af vores vigtigste markeder er elbilerne (EV), så vi har været forberedt på et hurtigt skift til elektrificering, og hvad det betyder for såvel behovet for flere tests som sandsynligheden for komponentmangel. Vi har derfor forventet den nuværende udfordrende situation og øget vores lager i god tid, så vi nu kan forsyne vores kunde med vores højpræcise strømtransducere inden for normale lead-times. Vi har tidligere oplevet lignende cyklusser, som i 2008/2009, hvor et stort markedskollaps blev efterfulgt af en hastig genopretning, så vi har været forberedte, siger Loic Moreau, salgs- og marketingdirektør hos Danisense, i en kommentar til udviklingen.
Danisense fortsætter sine investeringer og udvikling af alle dele af forretningen for at forblive i stand til at opfylde behovene i virksomhedens kundebase. Antallet af ansatte er mere end fordobler i løbet af de seneste to år, især inden for R&D, ligesom fabrikken er blevet fuldstændigt reorganiseret for at strømline produktionen.