Cypax har indgået en distributionsaftale med svenske Sensepeek AB, der fremstiller håndfri testsystemer til test af print med prober til multimetre, oscilloskoper logikanalysatorer og lignende. Det svenske testsystem kan erstatte mange faste opstillinger med dets Sensepeeks fleksible opsætning.
Et kit består af magnetiske printholdere, så print kan hurtigt placeres. Brugen af PCBite-holderen gør fikseringen af printet let. En fjederpåvirket åbning med isolationsskiver sætter sig omkring printet og den kraftige magnet i bunden medfører, at de står godt fast.
Alle prober er på fleksible svanehalse med magnet i bunden og med god vægt ved den spidse fjerderbelastede målespids. Selve spidsen er meget tynd, hvilket gør målinger på SMD-komponenter til en mulighed.
Med oscillaskopprober op til 500MHz båndbredde er der rig mulighed for at udføre komplekse håndfrie målinger uden brug af lodninger eller ekstra konnektorer.
Et eksempel er Sensepeek 6019 PCBite Kit, der består af en A4 plade, fire PCBite-holdere, en isolationsmåtte, to 10:1 200MHz oscilloskopprober og fire multimeter prober.
Cypax
Tlf.: 97 10 11 88
https://www.cypax.dk/vare/50.050.6019