Conrad Business Supplies stiller nu en paneuropæisk printfremstillingsservice til rådighed for kunderne i samarbejde med den førende printproducent, Eurocircuits, hvad der styrker Conrads fokus på R&D-markedet.
Servicen gør det muligt for designere hurtigt og let at bestille print af en høj kvalitet fra den samme kilde, som de får komponenterne fra, hvad der giver en samlet løsning til printbaserede projekter. Den nye Conrad landingpage giver designere mulighed for øjeblikkeligt at opnå priser på printene baseret på hvert designs parametre.
Design rule guidelines kan downloades gratis, og en innovativ DFC (design rule checker) sikrer, at alle uploadede designs er kompatible med de relevante guidelines.
Et bredt udbud af løsninger inkluderer nøgne prototype boards uden hverken loddemasker eller silketryk for hurtig proof-of-concept samt komplette prototype-boards og FR-4 til blyfri lodning med op til 16 lag og banebredder ned til 90mm.
Det omfattende udbud af kvalitetsprint svarer til industristandarderne og inkluderer flex-to-install print, RF-egnede designs samt enkeltlags Insulated Metal Substrate til high-power applikationer. Conrad kan desuden levere rammeløse rustfri stål-stencils til printene.
Den nye paneuropæiske service bakkes op af en personlig 24/7-support fra et dedikeret team.
Mere information om den nye, hurtige og praktiske printservice kan ses på Conrad Business Supplies’ website her.