Ifølge IP-kamera producenten Mobotix er industriledende sikkerhedstiltag, uafhængige tests og øget opmærksomhed hos brugeren vitale elementer, hvis man ønsker at beskytte sit sikkerhedssystem. Virksomheden sætter nu ekstra fokus på cyber-sikkerhed ved at implementere det såkaldte “Cactus Concept”, der er et værktøj til at bygge og vedligeholde sikre overvågnings- og adgangskontrol-systemer.
Formålet med “Cactus Concept” er at implementere en cyber-sikkerhedskampagne, der skal øge opmærksomheden omkring vigtigheden af datasikkerhed i netværksbaserede videoovervågningssystemer blandt eksisterende og potentielle kunder; herunder hvordan organisationer kan beskytte sig selv med omkostningseffektive og intelligente løsninger. End-to-end-kryptering uden blinde vinkler er en nødvendighed hele vejen fra billedkilden via datakablerne og datalagringen til styringssystemet på brugerens computer. Ligesom en kaktus, hvor hver eneste arm er dækket af små torne, har alle moduler i MOBOTIX-systemet (kamera, lagring, kabler og VMS) digitale torne, der beskytter mod uautoriseret adgang.
– Moderne videoovervågning og adgangskontrol-teknologi hjælper med at beskytte mennesker, steder og bygninger i hele verden, men de bliver i stigende grad et mål for kriminelle, der prøver at infiltrere, overtage eller deaktivere disse livsvigtige systemer. I takt med at IoT-trenden tilføjer milliarder af IP-forbundne enheder hvert år, må vores industri gå forrest i kampen og bygge sikre platforme, der kan reducere risikoen for ødelæggende angreb, konstaterer Thomas Lausten, der er CEO hos Mobotix.
For at sikre det højeste sikkerhedsniveau arbejder MobotixOBOTIX sammen med SySS, en velrespekteret og uafhængig tredjeparts sikkerhedstest-virksomhed, der eksaminerer sikkerheden i både soft- og hardwareelementer. SySS arbejder bl.a. også sammen med andre store tyske kunder som Basler Versicherungen, CreditPlus Bank AG, Daimler, Deutsche Bank, Hewlett-Packard, SAP, Schaeffler, T-Systems og Union Investment.
Læs mere om “Cactus Concept” på http://www.cactusconcept.com