Gennem et antal store organisationer arbejder tekniske eksperter sammen om at beskrive EMC- og radiokrav samt testspecifikationer for elektronisk udstyr. Kravene i standarderne har betydning for de produkter der udvikles. Men standarderne giver først mening, når der eksisterer produkter i den kategori, der standardiseres for. Hvilke nye områder arbejdes der for tiden med i standardiseringsverdenen indenfor EU?
Af Per Thåstrup Jensen
En standard er et dokument
En EMC-standard skrives typisk af en eller flere tekniske eksperter, og beskriver teknisk funktion eller tekniske specifikationer for hvordan et elektronisk produkt skal vekselvirke med omverdenen rent elektromagnetisk, således at der opnås eksempelvis elektromagnetisk kompatibilitet (EMC – Electro Magnetic Compatibility).
Produktfamiliestandarderne (Product Family standards) indeholder informationer om, hvordan produkterne skal betjenes og drives i en testsituation. Produktstandarden for vaskemaskiner kan indeholde information om, at centrifugeringen skal foregå med en vis tøjmængde ved 1500 omdrejninger pr. minut eller lignende, således at alle produkter vurderes på et ensartet grundlag. Produktstandarden indeholder også grænseværdier for emission eller testniveau for immunitet. Der henvises endvidere til de såkaldte basisstandarder (Basic standards), der beskriver detaljerede testopstillinger for hver EMC-parameter. Fælles for alle standarderne er dog, at de ikke har selvstændig betydning, retskraft eller anden myndighed, før det øjeblik de bliver peget på af en lovbestemmelse (for eksempel via et EU direktiv).
