Nyhed! Få lavet footprints på bestilling

I forbindelse med at E-22 i denne uge løber af stablen i Odense, lancerer Wise Choice en helt ny service til deres katalog af ydelser. 

Foruden PCB design og simuleringer, er det nu muligt at bestille specialdesignede footprints, som lever op til IPC standarder, og kunden kan også få footprints, der matcher netop deres unikke company setup.

“Footprint design på bestilling er en service, som vi flere gange er blevet efterspurgt af kunder. Vi er glade for at vi nu endelig kan tilbyde det til de virksomheder, som gerne vil spare tiden på selv at designe footprints”, fortæller Steen K. Grøndahl, CEO i Wise Choice Consulting ApS.

Indtil videre gælder prismodellen primært for footprints til Cadence, men man er altid velkommen til at lave en forespørgsel på andre værktøjer.

Læs om den nye service