Fødselsdagsfejring og tilbageblik hos Wise Choice Consulting

Den 18. oktober 2019 markerer dagen, hvor Steen K. Grøndahl etablerede egen virksomhed som selvstændig PCB designkonsulent. 

Nu – tre år senere – er han ikke længere blot sig selv i virksomheden. I skrivende stund er der i alt ni ansatte.

Fødselsdagen fejres og der kigges tilbage på rejsen indtil videre:

“Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg startede virksomheden. Der gik megen tid med brainstorm til at finde det rette navn og logo. På det tidspunkt var jeg stadigvæk ansat som PCB designer i en dansk virksomhed, men jeg havde et behov for en ændring i mit arbejdsliv. Få måneder efter opsagde jeg mit job, og i begyndelsen kom der nogle enkelte konsulentopgaver ind. Efter et lille års tid, gik det virkelig stærkt, og jeg indså at der måtte flere medarbejdere til, for at følge med. Og nu er vi altså et helt team fordelt på to kontorer!”, fortæller CEO, Steen K. Grøndahl.

På vegne af hele teamet bag Wise Choice, skal lyde en stor tak til alle samarbejdspartnere og kunder!