Microchip Technology Inc.

Microchip dual-core dsPIC® digital signal controller muliggør separat kodedesign og let integration

Microchip dual-core dsPIC® digital signal controller muliggør separat kodedesign og let integration

Nøglepunkter:
• dsPIC33CH er optimeret til højtydende og tidskritisk indlejret styring
• Dual master-/slavekerner integreres direkte efter separat kode udvikling for hver kerne
• Slavekernen håndterer tidskritisk styring medens masterkernen håndterer tilpassede systemfunktioner
• Muliggør højere effektdensitet, højere switch frekvens og live systemopdateringer
• Dedikerede funktionsenheder gør det muligt at programmere de to kerner til at overvåge hinanden

Microchip Technology Inc. annoncerer en ny Digital Signal Controller (DSC) med to dsPIC DSC kerner i en kreds til high-end indlejrede styringsapplikationer. dsPIC33CH har en kerne designet til at fungere som master, medens den anden er designet som slave. Slavekernen kan eksekvere dedikeret tidskritisk styringskode, medens masterkernen er optaget med styring af brugerinterface, systemovervågning og applikationstilpassede kommunikationsfunktioner. dsPIC33CH er designet så separate design teams kan udvikle kode til hver sin kerne, der derefter integreres direkte når de sammensættes i en kreds.

dsPIC33CH familien er optimeret til højtydende digital power, motorstyring og andre applikationer der kræver sofistikerede algoritmer. Herunder applikationer såsom trådløs strøm, server strømforsyninger, droner og sensorer i biler. I en digital strømforsyning kan slavekernen for eksempel håndtere de beregningsintensive algoritmer, medens den

uafhængige masterkerne håndterer PMBus™ protokolstakken og leverer systemovervågnings funktioner så systemydelse og responsitivitet forbedres. Fordelingen af arbejdsbyrden henover to DSC kerner i samme komponent muliggør højere effektdensitet gennem højere switchfrekvenser og mindre komponenter. dsPIC33CH familien blev designet til live systemopdatering, en særlig vigtig funktionalitet i strømforsyninger hvor firmware opdateringer skal udføres uden nedetid.

I en bils blæsere eller pumper kan slavekernen dedikeres til håndtering af tidskritisk hastigheds og moment styring, medens masteren håndterer CAN-FD (Controller Area Network Flexible Data) kommunikation, systemovervågning og diagnostik. De to kerner samarbejder uden problemer, så avancerede algoritmer kan forbedre effektivitet og responsitivitet. Herudover er hver af de nye kerner i dsPIC33CH komponenten designet til at levere mere ydelse end nuværende dsPIC DSC kerner gennem: 1) flere kontekstvalgte registre der forbedrer interrupt respons; 2) nye instruktioner der accelererer Digital Signal Processor (DSP) ydelse; og 3) hurtigere eksekvering af instruktioner.

dsPIC33CH familien leverer uforlignelig integration i en lille 5 x 5 mm pakning og inkluderer funktioner såsom CAN-FD kommunikation. For at reducere omkostninger og kortstørrelse, er der avancerede funktionsenheder til hver kerne, herunder højhastigheds ADC’er, DAC’er med bølgeforms generering, analoge komperatorer, analoge programmerbare forstærkningsfaktorer og højopløsnings pulsbreddemodulations (PWM) hardware. To kerner med dedikerede funktionsenheder muliggør robust systemdesign med funktionel sikkerhed, idet de kan programmeres til at overvåge hinanden.
dsPIC33CH understøttes af Microchips MPLAB® udviklings økosystem, der inkluderer Microchips gratis, downloadbare og prisvindende MPLAB X Integrated Development Environment (IDE) og MPLAB Code Configurator.

dsPIC33CH Curiosity Board (DM330028), prissat til $34,99, er en kosteffektiv og fleksibel platform hvorpå kunder hurtigt kan skabe en funktionsrig prototype. dsPIC33CH Plug-in Module (PIM) til motorstyrings platforme (MA330039) fås til Microchips MCLV-2 og MCHV-2/3 systemer og er prissat til $25,00. dsPIC33CH PIM til standard platforme (MA330040) koster $25,00 og kan bruges med Explorer 16/32 udviklingskortet (DM240001-2).
dsPIC33CH fås i otte pakningsvarianter, fra 28 pin dsPIC33CH64MP202, til varianter med 80 pins og varianter der blot måler 5 x 5 mm. Hukommelsesstørrelser varierer fra 64 til 128 KB Flash.

Yderligere information kan findes på: http://www.microchip.com/dsPIC33CH.

****Slut****

Understøttende billeder leveres
For yderligere information, kontakt da venligst:

Microchip Nordic Tel: + 45 44 50 28 28
Fax: + 45 44 85 28 29
Avnet Silica Tel: + 45 43 43 20 20
Fax: + 45 43 22 80 11
EBV Elektronik Tel: + 47 22 67 17 80
Fax: + 47 22 67 17 89
Farnell In One Tel: + 44 11 32 790 101
Fax: + 44 11 32 633 404
Future Electronics Tel: + 45 76 40 87 64
Fax: + 45 76 40 87 65
Microchip Technology Tel: + 44 118 921 5849
David Wright Fax: + 44 118 921 5835
Napier Partnership Tel: + 44 1243 531123
Suzy Kenyon Fax: + 44 1243 779070
http://www.napierb2b.com

MC1417d

Bemærk: Microchip navn og logo, Microchip logoet, dsPIC og MPLAB er registrerede varemærker for Microchip Technology Incorporated i USA og andre lande. Alle andre heri nævnte varemærker er deres respektive selskabers ejendom.