Kabellængdemåling gjort helt enkelt

Elma præsenterer den simple og enkle kabellængdemåler Elma 6501. Med en enkelt indstilling kan længden på kobber- og aluminiumskabler findes. Med Elma 6501 vælges kvadratet på kablet ganske enkelt på drejeomskifteren, fra 0,15 til 240 mm2 eller én af de 8 brugerdefinerede kabeltyper. Da Elma 6501 bruger Kelvin måleprincip, bortkalibreres prøveledningerne og tilslutningsmodstand automatisk og sammen med indbygget temperaturkompensering, sikres nøjagtigt resultat.

Kabellængder kan måles på to måder, hvis man da ikke vil i gang med målebåndet. Med modstandsmåling og med reflektometer metode (TDR). Ved modstandsmåling, som Elma 6501, er man ikke afhængig af at kende NVP (signalhastighed) værdien i kablet, som ofte er ukendt i installationskabler. Indstil blot omskifteren til det ønskede kvadrat og materiale og Elma 6501 vil bruge standardiserede modstandsværdier for det valgte kabel. Dernæst er det blot at tilslutte Elma 6501 til kablet og måle længden. Dét gør Elma 6501 helt perfekt til opmåling af f.eks. parallelle forsyninger, byggestrøm og andre varierende kabeltyper, hvor signalhastighed ikke kendes, som på datakabler.

Elma 6501 måler med en opløsning helt ned til 100µΩ, hvilket også gør den i stand til at måle små modstande, og fungere som milliohmmeter.

Elma 6501 Kabellængdemåler leveres klar til brug med 4-leder måleledninger med krokodillenæb, batterier og manual.

Se mere på http://www.elma.dk eller ring på 70 22 10 00.