Embedded World 2016 – Nedtællingen er i gang!

Publication1

Med Embedded World i Nürnberg skydes året 2016 i gang med verdens vigtigste udstilling for embedded teknologier.

Data Respons glæder sig, igen i år, til at kunne præsentere vores nyeste produkter og embedded løsninger for et internationalt publikum.

Fra 23.-25. februar 2016 åbner verdens førende udstilling for embedded systemer, Embedded World, og Nürnberg bliver centrum i det internationale embedded-samfund. Med omkring 900 udstillere fra 42 lande og over 25.000 forventede besøgende præsenterer messen en ideel platform for vidensudveksling med teknologieksperter og giver mulighed for at skabe nye kontakter til førende producenter i branchen.

Under mottoet “Smart Devices for Intelligent Applications” præsenterer vi, på vores stand i hal 1, Stand 1-319, vores nyeste computer boards, box PC’er, panel PC’er og mobile løsninger.

Uanset om du stiller krav til ekstrem robusthed, performance, energieffektivitet eller kompakt formfaktor, så viser vi, at vores embedded produkter og løsninger kan skræddersyes og tilpasses en lang række industrielle krav og anvendelser.