Charx control modular AC ladecontroller: software release 1.9.0 og ny mobil-app

Phoenix Contact udvider sit udvalg af funktioner i AC ladecontrolleren Charx control modular: med automatisk godkendelse iht. ISO 15118-2 (plug-and-charge) og guidet indledende konfiguration via app understøtter controllerne ekstra funktioner i en standard drift af AC ladeinfrastruktur.

Software release 1.9.0 tilføjer plug-and-charge funktionalitet iht. ISO 15118-2 og Hubject certificering til SEC 3050 og SEC 3150 serierne. Samtidig lancerer Phoenix Contact en mobil-app, som guider elektrikere gennem den indledende konfiguration af AC-ladestationer og elbilladere.

Plug-and-charge og Hubject certificering

Denne opdatering betyder, at Charx control modular nu understøtter automatisk godkendelse og fakturering af ladeprocesserne. Hubject certiceringen sikrer interoperabilitet i det største plug-and-charge ecosystem og reducerer det individuelle certificeringsarbejde for operatører og producenter. Softwaren opfylder også kravene fra EU’s AFIR (Alternative Fuels Infrastructure Regulation) og danner dermed grundlag for udrulning i hele EU.

Tekniske udvidelser

Udover plug-and-charge integrerer denne release flere sikkerheds- og protokolopdateringer, inklusiv OCPP 1.6J, ISO 15118-2 og yderligere sikkerhedspatches.

Mobilapp til idriftsættelse

Den nye app guider installatører af ladeinfrastruktur gennem konfigurationsprocessen for ladepunkter. Det omfatter tildeling af unikke betegnelser, indstillinger af belastningsstyring og valg af release tilstand. Den forbindes til controlleren via ad-hoc WLAN eller et eksisterende netværk og understøtter Android og iOS. Der fås et direkte link til det integrerede webbaserede styresystem til at foretage yderligere indstillinger. App’en reducerer fejlkilder under den indledende konfiguration og forkorter installationstiden. Operatører drager fordel af implementering i overensstemmelse med standarder, en robust sikkerhedsarkitektur og forberedelse til fremtidige funktioner via software opdateringer.

Software release 1.9.0 er nu tilgængelig i downloadområdet på den pågældende produktside. Mobil app’en vil blive udgivet til både Android og iOS.

Mere om ladeteknik til e-mobility