På den årlige teknologimesse, CES Unveiled i Amsterdam, har Beosound Shape netop modtaget CES 2018 Best of Innovation Award i kategorien ’High Performance home Audio/Video’
Beosound Shape, som Bang & Olufsen lancerede før sommeren, er et trådløst højttalersystem, der kombinerer fantastisk lyd med fleksibelt design. Det unikke ved det væghængte højttalersystem er, at man selv kan designe, hvordan systemet skal se ud – både når det kommer til mønster, farvesammensætning og størrelse, men også hvor meget lyd man ønsker. Samtidig bidrager systemet til at forbedre akustikken i boligen – selv når det er slukket. Dermed kan det skræddersyes til ens eget hjem.
Vi har beskrevet Beosound Shape i vores IFA-rapport i Aktuel Elektronik 12/2017, som udkom 13. oktober i år.