Avnet, Inc. har udnævnt Graham McBeth til administrerende direktør for (Premier) Farnell Plc med øjeblikkelig virkning. Graham McBeth vil referere direkte til Avnets Gerry Fay og være ansvarlig for den strategiske ledelse, daglige drift og resultater for Farnell.
Graham McBeth har senest været direktør for Avnet Abacus og er derfor ikke noget nyt kort i distributionsbranchen. Han erstatter Premier Farnells midlertidige direktør, Steven Webb, der har haft til opgave at integrere Premier Farnell i Avnet-organisationen, men som også fortsætter indtil 31. januar for at sikre et sømløst ledelsesskift hos Farnell.