• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

Artikler fra Aktuel Elektronik14. 10. 2025 | Pia Nielsen

AS9100 stopper enhver diskussion om kvalitet

Artikler fra Aktuel Elektronik14. 10. 2025 By Pia Nielsen

Danmark har en cluster af virksomheder, som alle producerer efter den meget ambitiøse AS9100 for forsvarsudstyr. Produktion efter denne standard giver kvalitet i højeste klasse, og det smitter positivt af på kontrakter med kunder uden for forsvarssektoren

Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 10 – 2025 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)

Af Rolf Sylvester-Hvid, DALO, Ballerup

Der findes i Danmark en lille, men eksklusiv gruppe af virksomheder, der arbejder ud fra den meget ambitiøse og kvalitetsrettede AS9100-standard og -certificering. AS9100 har primært til formål at sikre, at alt udstyr bliver produceret ud fra standarder, som kan holde til den mest aggressive brug i felten, og hvor fejl ikke kan accepteres.
– Det er sjældent det landbaserede udstyr, som kræver fremstilling efter AS9100, mens aerospace-segmentet har langt mere fokus på, at AS9100 er opfyldt. Ret beset må man kalde AS9100 for en slags ”ISO9000 på steroider”. Der stilles meget store krav til standarden, men det er kun ret få af vores kunder, der har AS9100 som et egentligt krav til de produkter, vi fremstiller for dem. Men netop fordi kvaliteten fra AS9100 bliver til en selvfølgelighed i produktionen, så har vores certificering medført, at vores kunder sjældent længere diskuterer kvalitet. Den er som udgangspunkt på plads – og i højeste klasse, fortæller Esben Randers fra Ravi, der udstillede på AS9100-fællesstanden under DALO-messen.
– Selv om DALO selvfølgelig har Forsvaret i fokus, så handler vores deltagelse på messen i lige så høj grad om at pleje de eksisterende forretningsforbindelser. De kommer ikke nødvendigvis til vores stand, men vi har rigtig stor fornøjelse af at gå rundt på messen for at tale med folk. Og på sigt fører det jo også til nye opgaver, tilføjer Karsten Viborg fra Ravi.
Necas, der er en pionér inden for AS9100, kan fortælle, at forsvarskontrakterne bliver større og større, men som salgschef i Necas, Peter Hansen fortæller, så tager ting tid i Danmark, ikke mindst inden for forsvarsopgaverne. Der er en ret stor afstand mellem de finansielle bevillinger og beslutningerne i den tekniske ende af skalaen.
– Opgaverne er næsten altid meget projektspecifikke, men selv om det har taget lidt tid at sætte de nye forsvarsopgaver i gang, så ser det ud til, at det hele går løs mod slutningen af året. Hos Necas er vi ved at forberede os til det forventede rykind, så vi er for tiden i gang med at øge bemandingen i virksomheden, fortæller Peter Hansen.

Populære print i højeste klasse
En vigtig spiller i AS9100-samarbejdet er Confidee og med god grund: Print er brødet for elektronikken, og hvis printene ikke kan tåle brug i felten, så fejler elektronikken også. Confidee er officielt en ca. tre år gammel virksomhed, men væksten har været enorm. Som udgangspunkt er virksomheden norsk, og det er i høj grad også norske forsvarsproducenter, der lægger opgaverne hos Confidee. Det har ført til en imponerende vækst, så i forhold til 2024 regner Confidee med en 40-50 procents vækst i år, hvad der fører til et tal, som er på vej mod de tre cifre foran millionen.
– Det er jo på en lidt kedelig baggrund, at dronemarkedet i høj grad efterspørger de robuste AS9100-certificerede print, og vi kommer jo ikke uden om, at forsvars- og aerospace-applikationerne udgør vores vigtigste markeder. Droner er meget prisfølsomme – ofte på grund af deres éngangsanvendelse – men de civile droner udgør også et gigantisk marked med inspektion af broer og skove samt landbrugsformål i massevis. Vi har i den forbindelse og som følge af vores placering en rigtig god kontakt til Odense Lufthavn, der jo er hjemsted for udvikling af mange danske droner, forklarer Torben Hajslund, der er dansk landechef for Confidee.
Da opgaverne ofte er af følsom karakter, advarer Torben Hajslund mod at sende filer ad de åbne kanaler på internettet. Confidee bruger selv Prevail, der giver den bedst beskyttede kommunikation og udveksling af produktionsdata. I den forbindelse følger Confidee ISO27001, der sikrer compliance i forhold til forsvarskontrakter og kommunikation i den forbindelse. Det er – som Torben Hajslund siger – et spørgsmål om ”KYC” – Know Your Customer, og med ISO27001 er man sikret kvittering for den beskyttede kommunikation.

Hardware skal kunne fungere under alle forhold
Flere af de modulære løsninger på DALO-messen er også baseret på brug i barske miljøer og under de mest kritiske forhold. Kapsling spiller blandt andet en vital rolle – ikke mindst i forhold til EMP (elektromagnetisk puls), der i de værste tilfælde kan lægge al elektronik død i tilfælde af et nukleart ”blast” selv på flere tusinde kilometers afstand.
– EMP er tæt beslægtet med EMC, så vi leverer kabinetter, der er hermetisk forseglede til forsvarselektronikken. Titan er en serie af VPX-backplane løsninger til forsvarsformål, og det er kapslinger i familie med vores Europac Pro-kabinetter, som har en EMC-båndbredde 160 procent bedre end andre sammenlignelige kabinetløsninger. Passiv køling er vigtig, da elektronikken aldrig må være udsat for omgivelserne. Vi kan levere kundespecifikke løsninger med det såkaldte ”liquid flow”, så kunderne er garanteret en effektiv flytning af varmen fra lokale varmekilder i elektronikken til kabinettets metaldele for videre overførsel til omgivelserne, fortæller Kasper Kiilerich fra Wexøe, der har Titan og Europac Pro på programmet.
NTO A/S er en del af Motus Nordic, der leverer kommunikationsløsninger til den kritiske infrastruktur. De har blandt andet Blue Sky Tec på programmet, en britisk producent af fuldt hardwirede kommunikationsenheder.
– Ved at eliminere softwaren i designet er der ingen risici for over-the-air sikkerhedsbrud, og Blue Sky Tec giver 15 års garanti på levetiden (det er så længe, virksomheden har eksisteret). Kommunikationsenhederne er en slags gateways, der skal binde OT- og ICS-lagene sammen med de overliggende ERP- og SCADA-lag. Det forhindrer effektivt hacking nedefra og opad i systemet. Kommunikation sker ved 1Gbit/sekund ind og ud via 4G-/Ethernetporte, og selv om Blue Sky Tec oprindeligt har udviklet kommunikationsenheden til industrien, så er den jo oplagt til forsvarsformål, vurderer Jan Marek, der er teknisk ekspert hos NTO/Motus Nordic.

Billedtekster:
1: Necas har været med i CenSec-clusteren og AS9100-certificeret i en årrække. Det dansk/nordiske samarbejde skal sikre produkter, der opfylder de strengeste krav om kvalitet og funktion fra forsvarskunderne, som Peter Hansen fortæller.

2: Guro Krossen og Torben Hajslund med print, som er fremstillet efter AS9100-kvalitetsstandarden. Lige så vigtig er dog også udveksling af produktionsdata, som bør være fuldstændigt fortrolig og beskyttet mod hacking. Derfor bruger Confidee Prevail i dataudveksling med kunder og leverandører.

3: Wexøes Kasper Kiilerich med et kabinet til forsvarsformål. Det er helt isoleret mod indstråling af elektrisk støj (også EMP), ligesom et fjederophæng beskytter den kapslede elektronik mod chok og vibrationer.

4: NTO/Motus Nordic forhandler engelske Blue Sky Tecs ”softwarefri” kommunikationsenhed, der skal beskytte kommunikation mellem OT- og ICS-lag og de højere hierarkier. Løsningen forhindrer hacking nedefra og som følge af OTA-opdateringer, da man slet ikke kan kontakte elektronikken ”over-the-air”.

Skrevet i: Artikler fra Aktuel Elektronik Tags: AS9100, forsvar, messe

Seneste nyt fra redaktionen

Grinn sender Synaptics Coral Dev Board på markedet

Design & udviklingIoT & embedded16. 03. 2026

Grinn, specialist inden for embeddede systemer og IoT-designs, er stolt af at kunne annoncere sin rolle i hardwaredesign og -udvikling af det nye Synaptics Coral Dev Board i begrænset udgave, der er designet til at bringe AI-accelererede, multimodale applikationer til live. Synaptics Coral Dev

Strømforsyningen tager spidsbelastningerne i stiv arm

Power16. 03. 2026

RepComp introducerer den nyeFSP240-P37P enhed fra taiwanesiske FSP.  Det er den første i en serie af tre forskellige AC/DC strømforsyninger, der kombinerer kompakt design med høj peak-effekt og bredt temperaturområde, hvilket gør den velegnet til krævende industrielle styre- og

AI overrasker virksomhed: “Genkender selv de mindste detaljer”

Design & udvikling16. 03. 2026

Hvordan kan robotter med AI-baserede kameraer genkende og håndtere emner med forskellige former? Det spørgsmål har flere danske industrivirksomheder undersøgt sammen med Teknologisk Institut i et MADE-projekt. Og svaret overraskede:Håndtering af emner med robotter fungerer bedst, når emnerne har

AI-optimeret motorstyring med machine-learning software

Design & udviklingIoT & embedded16. 03. 2026

STMicroelectronics har udgivet motorstyringssoftware for at forenkle forbedring af drev med AI til optimering og forudseende vedligeholdelse, klar til at blive indlæst på EVLSPIN32G4-ACT evalueringskortet. FP-IND-MCAI1 funktionspakken hjælper designere med at navigere i arbejdsgangen og værktøjer

Optisk interposer med hidtil mindste nanolaser på 300mm wafer

AktueltDesign & udvikling16. 03. 2026

Af Jørgen Sarlvit Larsen Franske CEA-Leti har bl.a. som ét af sine hovedformål at overføre højteknologiske forskningsresultater til industrien. Og i den forbindelse indleder instituttet nu et samarbejde med det højteknologiske Paris-baserede opstartsfirma NcodiN, som vil udvikle optisk interposer

IDA: Stor søgning til ingeniørstudierne

AktueltBranchenyt16. 03. 2026

Stadig flere unge vælger at søge mod ingeniøruddannelserne, når de skal vælge deres uddannelse. Det viser opgørelsen over kvote 2-ansøgningerne til de videregående uddannelser for 2026 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. I forhold til 2025 er søgningen til civilingeniøruddannelsen steget

13 procent vækst i antal af udstillere og besøgende på dette års Embedded World

EventsTop16. 03. 2026

Fra den 10. til den 12. marts 2026 samledes det internationale embeddede community i Messe Nürnberg til den 24. udgave af Embedded World Exhibition & Conference. Med omtrent 36.000 besøgende fra tæt på 90 lande registrerede messen en betydelig stigning på mere end 13 procent i forhold til året

ODU investerer i fremtiden med nyt automatiseret logistikcenter

BranchenytKomponenter & konnektorer12. 03. 2026

ODU åbner et nyt logistikcenter i sit hovedsæde i Mühldorf am Inn nær München. Logistikcenteret repræsenterer en markant investering i endnu mere effektiv produktion og distribution. Byggeriet er samtidig et initiativ, der rækker langt ind i fremtiden. Det fem-etagers byggeri indeholder bl.a.

Distributionsaftale mellem Farnell og Same Sky

AktueltBranchenyt12. 03. 2026

Same Sky fortæller, at virksomheden har indgået en global distributionsaftale med Farnell, en af verdens førende distributører af elektroniske komponenter. Som en del af aftalen vil Farnell distribuere og markedsføre Same Skys omfattende produktportefølje inklusive audio, interconnects, termiske

EU-chip pilotlinie åbner adgang for anden runde af avanceret halvlederteknologi

AktueltDesign & udvikling12. 03. 2026

Af Jørgen Sarlvit Larsen Det europæiske FAMES Pilot Line initiativ, der koordineres af franske CEA-Leti i Grenoble, har pr. 9. marts, 2026 åbnet anden runde af sin Open-Access Call for nye chiparkitekturer. Projektet skal booste den europæiske halvlederindustri, og interessenter i denne branche

Tilmeld Nyhedsbrev

/Nyheder

  • SynFlex A/S

    Alsidig indstøbningsløsning til krævende elektronikmiljøer

  • ODU Denmark

    Strømlinet test-setup og stabile forbindelser

  • Mouser Electronics

    Mouser Now Shipping New Renesas Electronics RA8D2 Microcontrollers for IoT and Industrial Applications

  • Microchip Technology Inc.

    Mythic® Selects memBrain™ Technology from Silicon Storage Technology® for its Next Generation of Ultra-Low-Power Analog Processing Units

  • HIN A/S

    Oplev ny teknologi til elektronikproduktion på Elektronikmässan

  • HIN A/S

    HIN styrker serviceområdet med ny servicechef

  • Elektronikmessen

    Mød FORCE Technology på Elektronikmessen

  • InnoFour

    Polarion X 2512 Release

  • Elektronikmessen

    Elektronikmontage i miniformat: Nye kombimaskiner vises på Elektronikmessen

  • Elma Instruments A/S

    Nyhed – Professionel fugtmåling med dokumentation i én løsning

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›
 
 
 
 

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik