Når det gælder optimering af ressourceforbrug, er der plads til forbedringer i detailbranchen. Det kan afsløres via en trådløs supersensor, der kan måle forbrugsprofilen i tekniske installationer.
– Vi flytter de trådløse sensorer fra udstyr til udstyr og måler forbruget direkte uden på kablerne. Når sensorerne har opsamlet de nødvendige data, flytter vi sensorerne til næste forbrug. På den måde får vi et hurtigt og konkret svar på, hvordan forbrugsprofilen ser ud på hver eneste frostkøleboks og køledisk. Og det kan afsløre energispild samt levere data til projektets forskning om at gøre forbruget fleksibelt. Forsøget tog os mindre end én dag, og dataene taler deres tydelige sprog. Vi kan for eksempel se påvirkningen af forskellige måder at fylde varer op, som kan lede til energispild, fortæller professor fra Center for Energy Informatics ved Syddansk Universitet, Mikkel Baun Kjærgaard, om forskningsprojektet FlexRestore støttet af EUDP.
Fremtidens strømproduktion bliver mere fleksibel i forhold til ressourcer som sol og vindenergi. Derfor skal fremtidens overvågning af ressourcer være mere detaljeret, forklarer professoren. Og her kommer de sorte, trådløse supersensorer ind i billedet.
– Sensorerne er trådløse og det gør vores arbejde meget let at udføre, fordi de er så fleksible. De skiller sig ud, fordi de er så lette at arbejde med, konstaterer Kjærgaard.
Læs mere om forskningsprojektet FlexRestore på hjemmesiden: https://energiforskning.dk/en/node/8433
Remoni er en prisvindende dansk virksomhed indenfor energioptimering. Virksomheden udvikler, designer og producerer i Danmark en patenteret clamp-on teknologi – kombineret med kunstig intelligens og algoritmer – som virksomheder og bygningsansvarlige med at spare penge og ressourcer. Remoni blev etableret i 2013 og beskæftiger i dag knap 20 medarbejdere. Kunderne tæller allerede flere større kommuner, energiselskaber og private virksomheder.
Læs mere om supersensorerne på hjemmesiden: http://www.remoni.dk

