Vedligeholdelse af offshore vindmøller koster en mindre formue i både inspektioner og reparationer af vindmøllerne samt i vindmøllernes nedetid, når vingerne ikke laver strøm.
Derfor klappede repræsentanter fra både Vestas og Ørsted da også, da de forleden var tilhørere til et ph.d.-forsvar af Jesper Liniger fra Aalborg Universet Esbjerg.
Jesper Liniger har nemlig udviklet flere matematiske algoritmer, der kan finde fejl i vindmøller, inden de opstår. Dermed kan algoritmerne spare vindmølleejere for millioner i både service og stillestående vindmøller.
– For vindmølleejerne betyder det for det første, at de kan spare penge ved ikke at inspicere deres vindmøller så ofte, som de er nødsaget til i dag. For det andet kan de eliminere en stor del af nedetiden ved reparationer og få op til én procent mere energi ud af en mølle i dens levetid, forklarer Jesper Liniger.
De fleste danskere har nok set en vindmølle, men kun de færreste af os ved, hvad der foregår inden i dem.
Vindmøller er opbygget af flere forskellige systemer, der eksempelvis får vingerne til at dreje rundt eller opsamler energi. I tillæg har vindmøller også systemer til at sikre, at hele møllen ikke kommer ud af kontrol og river sig selv i stykker, når vinden er ekstra kraftig. Netop det system (pitch-systemet) er årsag til gennemsnitligt 20 procent af alle vindmøllers nedetid.
I store træk er pitch-systemet et hydraulisk system, der kan opbygge et højt tryk, som kan bruges til at standse vindmøllen i et nødstilfælde, selv hvis vindmøllen ikke har strøm. Systemet er dog ikke ufejlbarligt og kræver hyppige inspektioner for at sikre, at der er gas nok i systemet til at skabe det fornødne tryk. Derfor skal vindmølleejerne til offshore vindmøller ofte sende en båd ud for blandt andet at inspicere vindmøllernes gastryk, og det er en omkostning i millionklassen over en vindmølles levetid. En del af den omkostning kan Jesper Liniger spare vindmølleejerne for.
– En af de mest kritiske fejl i pitch-systemet er, når gassen siver ud af akkumulatoren, der opsamler energi. Sker det, virker nødbremsen ikke. Den algoritme, som jeg har udviklet til pitch-systemet, kan dog beregne, hvornår akkumulatoren løber tør for gas, og det er tid til en genopfyldning. Så behøver man ikke at undersøge det i selve vindmøllen, men man kan gøre det på afstand, siger Jesper Liniger.
Mere præcist kan Jesper Linigers algoritme via målinger af variationer i akkumulatorens olietryk beregne gastrykket, og det kan den gøre uden behov for at sende en dyr båd ud til vindmøllerne. Vindmølleejerne skal stadig sende både ud til vindmøllerne, når gassen skal genopfyldes, men der kan gå længere tid mellem inspektioner, da de nu ved, om der er gas nok i systemet eller ej. De kan med andre ord trække tiden lidt længere.
Ydermere kræver algoritmen ikke, at der skal installere nyt måleudstyr på vindmøllerne, og derfor kan det også benyttes på de vindmøller, som allerede står ude i havet.
– Har man en vindmøllepark, koster det hurtigt en million at sende en båd ud for at inspicere vindmøllerne, og kan man spare en båd i ny og næ, er det alt andet lige godt for bundlinjen, fortæller Jesper Liniger.
I sin ph.d. har Jesper Liniger lavet flere forskellige algoritmer, der forudsiger potentielle fejl i vindmøller, inden de opstår. Alle algoritmerne kan spare vindmølleejerne for både penge og bekymringer.
Kontakt:
Jesper Liniger, AAU, 93 56 20 90, jel@et.aau.dk
