På danske plejehjem lider 75-90 procent af borgerne af en alvorlig demenssygdom. Demente borgere har ofte svært ved at udtrykke sig og fortælle, hvis de oplever helbredsmæssige problemer. Det betyder, at eventuelle sygdomme nogle gange først opdages, når beboerne er så dårlige, at de må indlægges på hospitalet.
For at hjælpe beboerne har mange plejehjem installeret teknologiske hjælpemidler. For eksempel intelligente gulve hvor sensorer registrerer skridt og eventuelle fald, mobile sensorstave der opfanger bevægelser forskellige steder i boligen, samt registrering af brug af belysning. De data, som teknologierne opsamler, kan vise, hvis der sker noget usædvanligt. For eksempel kan fem toiletbesøg på en nat give formodning om urinvejsinfektion. Kan man se, at en dement borger er ved at få en sygdom, kan man gribe ind og forhindre, at borgeren er nødt til at blive indlagt.
De forskellige teknologier kan imidlertid ikke `tale´ sammen, og derfor får man et ufuldstændigt billede af borgerens hverdagsrutiner. Men kan man samle teknologierne, vil det give et detaljeret billede, som tillader at usædvanlige ting bemærkes.
Projektet PACE (Proaktiv Omsorg for Ældre Borgere med Demens) vil udvikle metoder, så informationer fra forskellige teknologier forenes i et samlet system. Systemet skal på den måde kunne identificere ændrede rutiner, der peger mod en ændret helbredstilstand for den individuelle beboer.
Udfordringen er at gøre dette på en måde, som borgeren påskønner og ønsker, så denne kan fortsætte sin tilværelse uden en oplevelse af at være observeret. Det kan for eksempel være kameraer, der kun tændes, hvis der registreres et fald, eller hvis borgeren selv aktiverer det.
Den større tryghed og bedre livskvalitet for plejehjemsbeboere giver også PACE et samfundsøkonomisk potentiale. Med færre indlæggelser følger færre udgifter, specielt hvis teknikkerne kan udnyttes i borgerne egne hjem, så flere demente borgere ønsker at blive der længere. Det kan lette presset på den danske sundhedssektor, hvor der forventes en tilvækst af ældre borgere med demens i fremtiden.
I det hele taget er det økonomiske potentiale for både sundhedssektor og danske virksomheder, som arbejder med disse velfærdsteknologier, meget stort. Det er blevet vurderet, at den årlige omkostning ved demens i verden overstiger fem billioner danske kroner om året. Teknologi, der kan nedbringe det beløb ved eksempelvis at reducere hospitalsindlæggelser, har således et stort indtjeningspotentiale.
PACEs ambition er at danne standard for fremtidens plejehjem. Derfor er det en vigtig del af projektet at sørge for vidensdeling til borgere, pårørende, personale og beslutningstagere, for at sikre at beslutninger om fremtidige investeringer tages på et oplyst grundlag. Derfor inkluderer projektgruppen arkitektfirmet Kullegaard A/S, der skal sikre at design af fremtidige plejehjem kan tilpasses den digitale virkelighed, samt Væksthuset, som vil formidle resultaterne nationalt og internationalt, for at sikre at resultaterne kan udnyttes fuldt.
