Arrow Electronics lancerer nu ARIS EDGE (Arrow Renesas IoT Synergy) udviklingsplatformen, der lader designere accelerere udviklingen af low-power Internet of Things (IoT) produkter som smarte sensorer, wearables, små apparater og batteridrevne healthcare-produkter og lignende typer af endpoints.
ARIS EDGE indeholder den hardware og de nødvendige software-komponenter, som gør teams i stand til at prototyper op at køre hurtigt med fokus på applikationsudviklingen. Boardet er optimeret til IoT-edge produkter med begrænsede effektbudgetter og indeholder en Renesas Synergy S124 32MHz ARM Cortex-M0+ mikrocontroller.
Boardet rummer et righoldigt sæt af integrerede MEMS-sensorer fra Bosch Sensortec, inklusive den 9-aksede Absolute Orientation sensor, BNO055, og omgivelsessensoren, BME280. BNO055 er en SiP-løsning og det første produkt i en familie af Application Specific Sensor Nodes (ASSN), der integrerer et Bosch MEMS-accelerometer, et gyroskop, en geomagnetisk sensor samt en 32-bit mikrocontroller, der bruger Bosch Sensortec’s BSX3.0 FusionLib software. Sensoren egner sig til applikationer som robotter, augmented og virtual reality, droner, gaming samt andre industrielle applikationer. BME280 er specifikt udviklet til loT-applikationer, hvor størrelsen og et lavt forbrug er de vigtigste design-constraints. Tre sensorer er integreret i én samlet pakke, der muliggør måling af omgivelsestemperatur, relativ luftfugtighed og barometertryk samtidigt.
Der er support af trådløs kommunikation skræddersyet til de enkelte IoT-edge komponenter gennem et multiprotokol radiomodul med Bluetooth Low Energy- (BLE 4.1/4.2), Thread- og ZigBee-stacks, der alle er indbyggede for at give et fleksibelt valg af konnektering til andre komponenter og clouden. Thread-stacken gør det muligt at bruge ARIS EDGE som en platform for konnekterede IoT-produkter i hjemmet med gavn fra de egenskaber, som Thread tilbyder for at sikre pålidelig og sikker kommunikation med høj effektivitet og let gensidig kompatiblitet mellem produkterne.
Som den nyeste tilføjelse til Arrows ARIS-familie, der kom til verden i 2016 med lanceringen af det første ARIS-board baseret på Renesas S7 240MHz ARM Cortex-M4 mikrocontrolleren. Det nye ARIS EDGE er udviklet i samarbejde med det italienske designhus, Reloc, og bruger Renesas’ Synergy IoT udviklings-framework. Kombinationen af Arrows ARIS- og ARIS EDGE-boards med den hastigt voksende Renesas Synergy-platform – der skal hjælpe til hurtig IoT-designudvikling – gør designere i stand til at reducere time-to-market med en reduktion af et produkts total cost of ownership gennem hele produktets levetid. Renesas Synergy inkluderer et operativsystem, et udvalg er kvalificerede stacks, biblioteker og tilhørende API’er, der letter og accelererer udviklingsprocessen. Adgangen til boardet er gjort let med en on-board J-Link OB debugger. ARIS EDGE kan desuden udvides funktionelt med en række tilgængelige Arduino-shields.
Synergy S124 low-power mikrocontrolleren rummer 128KB Flash, 16KB SRAM, højopløste analoge konvertere, kapacitiv touch sensor-support af knapper, drejehjul og sliders, USB, CAN samt et stort antal serielle porte. Der er desuden avanceret low-power mode support, den DMA-lignende og populære Data-Transfer-Controller (DTC) foruden en række hardware-funktioner af hensyn til sikkerheden.
Arrow Electronics
Web: http://www.arrow.com/arisedge

