Det globale halvledermarked havde en vækst på 1,1 procent i 2016 til et samlet niveau af 338,9 milliarder USD, hvad der var det højeste nogensinde. Og forventningerne til 2017 var skyhøje med væksttal forudsagt til 11,5 procent.
Nu foreligger der en opdatering af EISA’s forventninger til markedet. De faktiske tal peger på, at vi efter 2. kvartal af 2017 har opnået væksttal på imponerende 17 procent, så markedsværdien nu når 397 milliarder USD i 2017. Væksten forventes at fortsætte i 2018 med 4,3% til 414 milliarder dollars.
Den største vækst i 2017 tilskrives sensorer, analoge produkter og ikke mindst memory-komponenter, hvad der stemmer godt overens med markedets fokus på IoT og en stigende brug af dataopsamling og -lagring.

