Skiftende regeringer har ladet de statslige investeringer i forskning og udvikling flade ud eller falde, og dermed overladt det til andre, at sikre egne målsætninger om at bruge 1 procent af bruttonationalproduktet(BNP) på hjemlig forskning.
De samlede offentlige investeringer i forskning og udvikling ligger lige på grænsen af det fastsatte mål, men andelen af midler fra staten udgør mindre og mindre. Det får formanden for Ingeniørforeningen, IDA Thomas Damkjær Petersen til at efterlyse en langt højere prioritering af forskningen fra Christiansborg.
– Staten bringer mindre med til sammenskudsgildet, og lader det være op til andre, at festen bliver bare nogenlunde hæderlig. Det er en uhensigtsmæssig prioritering, der på den lange bane vil kunne komme til at koste Danmark dyrt. Forskning og ny viden er uomtvisteligt det, som en lille nation som vores skal satse på, hvis vi vil være med fremme, siger han.
Det nuværende niveau på 1 % af BNP til offentlige investeringer i forskning, burde sætte alarmklokkerne i gang, og skal Danmark tilbage på rette spor burde den procentsats hæves til 1,5, mener IDAs formand, der samtidig efterlyser et langt større fokus på den tekniske forskning.
– Det er gået op for de fleste, at den teknologiske udvikling foregår i et hidtil uset højt tempo, og politikerne på Christiansborg bør derfor gøre op med årtiers tornerosesøvn, og turde prioritere. Andelen af midler, der går til teknisk forskning er på omkring 12-15 % af forskningsinvesteringerne, og har stort set ikke rykket sig siden 1970. Set i lyset af, at robotter, droner, førerløse biler og kunstig intelligens ikke længere er fremmedord, og danske virksomheder arbejder med digitalisering og automatisering, er det mildest talt mærkværdigt, at det ikke prioriteres højere, siger Thomas Damkjær Petersen.
Med en stigende andel af de offentlige investeringer i forskning, kommer fra kommuner og regioner, frygter IDAs formand, at udviklingen for den tekniske forskning i sidste ende kan gå i forkerte retning.
– Den tekniske forskning er ikke nødvendigvis et kerneområde for kommuner og regioner, og derfor er der potentiel risiko for, at den tekniske forskning samlet ryger ned på en endnu lavere del af kagen, hvilket vil være katastrofalt, siger han.
Hertil kommer, at den seneste barbering af de statslige forskningsmidlerne ramte de konkurrenceudsatte forskningsmidler hårdt. Innovationsfonden, Det Frie Forskningsråd, Markedsmodningsfonden og demonstrationsmidlerne EUDP & MUDP er blevet reduceret i 2016 og 2017, hvilket ifølge Thomas Damkjær Petersen er meget dårligt købmandsskab.
– Det er forskningsområder, der har et teknisk udgangspunkt, og generer netop den vækst politikere så ofte taler varmt om. Derfor er det nok på høje tid med et realitetstjek af den hjemlige forskningspolitik, siger IDAs formand.
