EOT, der forløber fra 31. oktober til 2. november, er fortsat “ukendt territorium” for en stor del af branchen. Men ifølge en netop udsendt pressemeddelelse er der allerede 25 meget spændende og fagligt relevante elektronikkonferencer og -foredrag på vej. Dermed følger Messe Herning trenden om at støtte en messe med et meget videntungt indhold, hvad der i høj grad retfærdiggør, at man som designer eller ingeniør besøger messen og konferencen.
Det komplette program er ikke på plads endnu, men Herning har løftet sløret for et par af de key notes, der er truffet aftale med, og det lover godt for arrangementet:
The Future is Now: Clive ‘Max’ Maxfield
‘Max’ sætter i sit oplæg “The Future is Now: Advanced Technologies for 21st Century Systems” fokus på emner som cognitive embedded systems, artificial neural networks, deep learning og machine vision, virtual and augmented realities og hvordan disse teknologier spiller sammen. Clive Maxfield er uddannet ingeniør og har de sidste 25 år været frontløber indenfor engineering design automation (EDA).
Skab succesfulde produkter: Kasper Svendsen
Senior User Experience Designeren hos Mjølner Informatics præsenterer i sit case-baserede oplæg, hvordan han med en konkret og brugercentreret tilgang har været med til at skabe og teste produkter på alt fra desktop- og mobilplatforme til IoT embeddede systemer med prototyper og virtual reality.

