Investeringerne flyder nye veje i energisektoren. Høje energipriser, aldrende infrastruktur og et øget trusselsniveau får forsyningsselskaberne til at rette fokus mod kerneforretningen for at sikre stabil energiforsyning til en overkommelig pris. Det er hovedkonklusionen i en ny global undersøgelse fra IFS, som viser, at styrkelse af elnettet, nye energikilder, energilagring og bedre forvaltning af eksisterende anlæg er de centrale investeringsområder.
Undersøgelsen, som også omfatter Norden, tegner et billede af en sektor, som arbejder under pres fra flere sider. Datacentrenes voksende elforbrug, den fortsatte elektrificering og hyppigere ekstreme vejrhændelser øger konstant kravene til elnettet og forsyningsselskaberne.
– Der er sket et markant skifte i energisektoren. Bæredygtighed er stadig et vigtigt fokusområde, men geopolitiske spændinger og stigende krav til forsyningssikkerheden påvirker investeringsstrategierne. Vi står med en giftig cocktail af mange års underinvesteringer, ufleksible økonomiske rammevilkår og et aldrende elnet. Det er udfordringer, der skal løses samtidig, hvis vi skal sikre en stabil og robust energiforsyning, som også er til at betale. Det gælder både globalt og herhjemme, siger den danske landedirektør i IFS, Anders Tomsen.
Forsyningsselskaberne retter blikket mod det eksisterende elnet
Ifølge undersøgelsen retter forsyningsselskaberne i stigende grad blikket mod den eksisterende infrastruktur. Beskyttelse af elnettet mod blandt andet ekstremt vejr og cyberangreb er nu blandt de vigtigste driftsmæssige prioriteter. 26 procent af selskaberne er i gang med at revurdere deres anlæg for at prioritere investeringer i det eksisterende elnet.
Samtidigt får industriel AI en stadig vigtigere rolle. 57 procent af undersøgelsens deltagere vurderer, at AI er afgørende for at reducere driftsomkostningerne, mens 47 procent anser teknologien for et vigtigt redskab til at optimere anlæggenes ydeevne og håndtere den stigende efterspørgsel efter elektricitet.
Undersøgelsen afslører også betydelige barrierer for at udnytte de nye teknologier. Næsten halvdelen (49 procent) peger på, at driftsdata ligger i siloer, hvilket gør det vanskeligt at træffe hurtige beslutninger. Samtidig halter forsyningsselskaberne efter, når det gælder effektiv forvaltning af deres anlæg. Trods store investeringer i Asset Management arbejder 51 procent fortsat med adskilte systemer og begrænsede muligheder for at forudsige vedligeholdelsesbehov. Kun 33 procent vurderer, at de har avancerede systemer til at styre deres anlæg gennem hele levetiden.
– Forsyningsselskaberne kan ikke løse udfordringerne alene ved at investere i ny infrastruktur. De er også nødt til at få mere ud af de anlæg, de allerede har. Her kan AI gøre en væsentlig forskel ved at skabe overblik over anlæggenes tilstand, forudsige fejl og sikre, at investeringer og vedligeholdelse bliver prioriteret der, hvor behovet er størst. Det handler i sidste ende om at få størst mulig forsyningssikkerhed for pengene, siger Anders Tomsen.
Nye energikilder og lagring skal sikre fremtidens forsyning
Undersøgelsen viser, at der er en øget interesse for blandt andet batterilagring og intelligente systemer, der kan styre og balancere energiforbruget og dermed reducere risikoen for længerevarende strømafbrydelser.
På længere sigt peger 22 procent af deltagerne på avanceret geotermisk energi som en vigtig teknologi til at sikre en stabil og klimavenlig energiforsyning, mens 18 procent fremhæver små modulære atomreaktorer. Samtidigt vurderer 46 procent, at AI bliver afgørende for at integrere mere vedvarende og decentral energiproduktion i elnettet.
