En innovativ brug af IoT står bag et globalt roll-out af en ny IoT-platform, der er rettet mod detailhandelen og forbrugermarkedet.
Ca. 1 million køleskabe med det verdensberømte Red Bull-logo skal nu forbindes af den amerikanske telegigant AT&T. En Internet of Things (IoT)-løsning fra AT&T vil fremover gøre Red Bull i stand til at bevare overblikket over udbud og efterspørgsel på deres drikkevarer i hele verden. AT&T’s udviklere og eksperter fra AT&T’s udviklingscenter, der er højt specialiseret i innovation, har arbejdet tæt sammen med Red Bull og deres samarbejdspartnere for at skabe den globale løsning.
Data skal bruges til at sikre, at drikkevarerne i køleskabene altid er kolde og klar til kunderne. Løsningen vil også gøre Red Bull i stand til at identificere udfordringer. Alarmer i køleskabene gør, at der ikke længere skal sendes medarbejdere ud for at tjekke status på alle enheder, og præcise data fra det enkelte køleskab viser både performance, temperaturstatistik og geografiske data.
Data vil også give indsigt i kundefrekvens via aktiviteten i køleskabenes døre. Hver gang køleskabet åbnes og lukkes, kan der sendes vigtig information videre via AT&T Global SIM. AT&T’s Control Center og AT&T IoT Platform (Flow og M2X) behandler også data fra alle køleskabene.
– Vores samlede løsninger hjælper med at overvåge og analysere det globale marked for drikkevarer i nearreal-time. Det her er endnu et godt eksempel på samarbejde og innovation, der skaber værdi for vores kunder. Det strømliner processen, skaber synlighed og forbedrer operative elementer, hvilket både giver betydelige besparelser og afkast , forklarer Thaddeus Arroyo, CEO, Business Solutions & International, AT&T Inc.

