IoT markedet oplever for tiden en eksplosiv vækst, og hvis man vil være en del af dette, er der ingen tid af spilde. Virksomheder har ikke længere tid til at udvikle deres løsning helt fra bunden – i hvert fald ikke hvis de ønsker at have en konkurrencemæssig fordel og at kunne differentiere sig fra konkurrenterne.
Nu får virksomheder mulighed for at kunne bygge oven på en IoT platform, der allerede indeholder både hardware og software, der bare skal tilpasses den enkelte løsningsudbyder og de services, der skal udbydes. Dermed kan man nu reducere udviklingstiden markant og have en komplet løsning klar på kun 100 dage.
Virksomheder, der ønsker at komme I gang med deres egen IoT løsning med det samme, kan bruge en platform i stil med den som tyske Geeny og danske Develco Products tilbyder. Med denne platform får virksomheder inden for smart living et skelet, som de nemt kan opbygge deres løsning omkring. Dermed bliver det nemmere og hurtigere at udrulle nye IoT applikationer, services og løsninger. Det minimerer ligeledes udviklingsomkostninger og reducerer antallet af fejl, som ofte opstår når man udvikler en løsning helt fra bunden.
For at få det fulde potentiale af IoT, er det nødvendigt med platforme som indeholder alle de rigtige elementer, der linker IoT touch points sammen med applikationer og statistik, for at give virksomheder og forbrugere mest mulig værdi. Sammen gør Develco Products og Geeny det muligt for virksomheder at bygge den næste generation af IoT Smart Home løsninger og dermed imødekomme forbrugernes stigende forventninger til IoT-løsningers evne til at løse problemer og levere øget service.
Ved at gøre brug af en cloud-platform, er virksomheder allerede godt på vej til hurtigt at kunne bygge intelligente IoT-løsninger.
– At bygge IoT produkter eller services for første gang kræver ekspertise på tværs af hele IoT udviklings-skalaen og inkluderer en blanding af fejl og succes. Develco Products’ og Geeny’s fælles platform øger udviklingshastigheden med en faktor 10, der gør det muligt for virksomheder at have deres løsninger klar til markedet på bare 100 dage. Vi har store forventninger til denne platform, og jeg tror, vi kommer til at se nye innovative løsninger på markedet meget snart, siger Karsten Ries, CEO i Develco Products.
Den store mængde forbrugerdata giver virksomheder mulighed for at forstå deres kunder bedre og dermed bygge smartere og mere personlige produkter. Dermed kan de koncentrere sig om deres kernekompetence – og samtidig være hurtigt på markedet.
Få mere information på http://www.develcoproducts.com

