Den nye strategi går under navnet ”A Competitiveness Compass for the EU”. Det nye Konkurrenceevne-kompas er det første store initiativ fra den nye EU-Kommission.
Kompasset har til formål at danne rammen for det fremtidige arbejde med afsæt i Mario Draghis rapport om Europæisk konkurrencekraft, som understregede, at EU er sakket alvorligt bagud globalt. Det gælder især i forhold til især USA og Kina.
Strategien indeholder overordnet tre kerneområder:
1. Innovationen i EU skal styrkes: Det skal være lettere at starte og skalere virksomheder, og rammerne for venturekapital skal forbedres. Samtidig skal EU blive bedre til at tiltrække og fastholde talent, mens innovation og forskning får et markant løft.
2. Styrke forretningsgrundlag for grøn omstilling: Det skal være mere tilgængeligt, gennemsigtigt og økonomisk fordelagtigt at satse på bæredygtig teknologi, samtidig med at grøn energi bliver mere prisvenlig for både virksomheder og private. Derudover bør investeringer i grøn industri blive mere attraktive rent forretningsmæssigt.
3. EU skal kunne selv: Kommissionen vil sikre, at vigtige forsyningskæder består og minimere afhængighed af tredjepartslande.
Positive takter
IT-Branchen hilser den nye strategi velkommen, for der er ingen tvivl om, at Europa skal kunne mere selv i en usikker verden:
– Vi kommer ingen vegne, uden at vi er langt mere ambitiøse, når det kommer til tech. For det er både tankevækkende, men ærlig talt også skræmmende, at der kun er fire europæiske virksomheder på top-50 over verdens førende techvirksomheder. Derfor hilser vi også de nye initiativer i EU-planen velkommen, herunder en ny Europæisk Konkurrenceevnefond, som skal finansiere investeringer i strategiske teknologier, som AI-fabrikker, men også inden for kvanteteknologi, hvor vi har en styrkeposition i Danmark og EU. Vi kom ikke først med AI, men vi har alle muligheder for at sætte os solidt på kvanteagendaen med den nye EU-plan, siger Natasha Friis Saxberg.
Europa i frit fald
For selvom Europa står på et stærkt fundament, har vi også store udfordringer. Det er gået op for de fleste europæere, at vores konkurrenceevne og produktivitet er i frit fald. I IT-Branchen mener vi, at løsningen bør være bl.a. massive investeringer i forskning, tech og infrastruktur og øget europæisk samarbejde og samhandel.
Som det er nu, halter EU bagefter. I EU investerer vi fra 2021-27 i alt 16 milliarder kr. i AI, mens USA over en fireårig periode investerer 3.600 milliarder kr. Men EU’s indre marked er på hele 448 millioner mennesker, sammenlignet med USA’s 332 millioner. Så vi har altså et kæmpe potentiale for et fælles indre digitalt marked, der samtidig kan sikre EU’s globale konkurrenceevne. Men det kræver, at EU-planen følges op med massive investeringsplaner.
Innovation skal fylde meget mere
Natasha Friis Saxberg understreger, at det er helt afgørende, at der kommer en helt ny fart på innovationen:
– I EU står vi i en ny virkelighed, hvor vi er ved at tabe et kritisk kapløb. Men med alle kriser kommer også nye muligheder – og dem skal vi være dygtige til at gribe. Vi skal op i et helt andet gear, når det kommer til satsninger inden for AI, hvis vi skal kunne konkurrere med projekter som Stargate i USA. Men vi bliver også nødt til at bryde med opfattelsen af, at EU kun regulerer. Vi har i høj grad brug for, at EU også har innovation som sin ledestjerne – selvfølgelig stadig i samspil med ansvarlig regulering, forklarer hun.
Administrative byrder skal fylde meget mindre
Et centralt element i EU-planen er at reducere mængden af regulatoriske byrder og barrierer for virksomheder og skabe ens vilkår for at drive forretning. Særligt for de mindre og mellemstore virksomheder. Noget som IT-Branchen er meget positiv over for.
– De nye toner fra EU er meget positive, og jeg krydser fingre for, at innovationsambitionerne og løfterne om simplere regler i EU’s nye konkurrencekompas bliver til virkelighed. Jo før, jo bedre, for det haster at få ryddet ud i de mange regler, slutter Natasha Friis Saxberg.
