For at styrke salgsindsatsen har vi tilknyttet Henrik Hornbæk Thomsen som ekstern salgskonsulent til Develco. Henrik har et solidt kendskab til branchen med teknologiske udviklingshuse inden for produktionsstyring og produktudvikling med elektronik, embedded software, trådløs kommunikation og Internet of Things IoT.
Henrik Hornbæk Thomsen har en uddannelse som datamatiker. Uddannelsen har givet ham grundlæggende indsigt i, hvordan computere og elektronik er koblet sammen.
Han startede sin karriere inden for teknologisk produktudvikling i Carlo Gavazzis udviklingsafdeling. I +15 år har Henrik Hornbæk Thomsen arbejdet med BtB salg af embedded software, teknologisk produktudvikling og produktionsstyring for danske udviklingshuse. Derfor har han et omfattende netværk og relationer i udviklingsbranchen.


