Der er behov for en grundig oprydning i de økonomiske og juridiske barrierer, der står i vejen for at udbrede mere sundhedsteknologi og AI-løsninger på hele sundhedsområdet fra hospitaler til hjemmepleje.
Sådan lyder det fra Ingeniørforeningen IDA, der ser et enormt potentiale i, at teknologi kan løse nogle af de massive udfordringer, som sundhedsvæsenet står med i de kommende år – lige fra medarbejdermangel til et stigende antal behandlingskrævende ældre.
– Sundhedsvæsenet er udfordret fra flere sider. Derfor er vi nødt til at tænke i intelligente løsninger og implementere de bedste af dem i tæt samspil med sundhedspersonalet til gavn for både ansatte og patienter. Men det kræver en bedre koordinering end i dag, og at vi prioriterer tid, plads og investeringer til at tage nye teknologier i brug, siger Laura Klitgaard, der er formand for IDA.
Skrot nærhospitalerne
I et nyt udspil opfordrer IDA derfor til at skrotte planerne om at bruge fire milliarder kroner på at bygge nærhospitaler til fordel for investeringer i nye teknologiske løsninger og udgående sundhedsteams.
Samtidig bør der gøres op med de snærende budgetlofter i regioner og kommuner, når det gælder investering i teknologi, som forbedrer service, sundhed og behandling. Det skal ske ved at indføre et helt nyt teknologibudget ved siden af de traditionelle anlægs- og driftsbudgetter.
– Vi skal prioritere de sundhedsteknologiske løsninger, som kan aflaste sundhedspersonalet og sikre bedre behandling. Der sker en rivende udvikling indenfor eksempelvis AI og telemedicin, som kan give et kolossalt løft på mange felter. Nærhed kan også bestå af mobile sundhedsteams og gode virtuelle løsninger, der giver borgerne nem adgang til hjælp og rådgivning, siger Laura Klitgaard.
Hun fremhæver, at der findes talrige eksempler på, at teknologi kan redde liv, sikre hurtigere diagnoser og skabe en bedre dagligdag for de sundhedsprofessionelle til gavn for patienter og samfund.
Dræber innovation
Det gælder både brugen af AI til scanninger, diagnostik og kræftbehandling og mere jordnære løsninger som patientovervågning og selvkørende robotter. I det nære sundhedsvæsen kan AI bistå praktiserende læger med at understøtte de sundhedsfaglige vurderinger og fjernaflæse sundhedsdata fra udskrevne patienter.
– Heldigvis har vi et sundhedsvæsen med tusindvis af dygtige og innovative medarbejdere, som allerede i dag bidrager til at udvikle nye teknologiske hjælpemidler. Men der er en række administrative og økonomiske barrierer, som dræber innovation og blokerer for at få nye teknologiske løsninger ud i virkeligheden. Vi er nødt til at strømline vejen fra laboratoriet til kommerciel brug, siger Laura Klitgaard.
IDA har hentet inspiration fra et advisory board af sundhedseksperter til at samle et katalog med 13 anbefalinger.
En af forudsætningerne for at sætte fart på udviklingen er oprettelsen af et nationalt center for velfærds- og sundhedsteknologier, som kan sikre en hurtigere godkendelse og implementering af de teknologier, som har en dokumenteret effekt og kan frigive arbejdskraft.
Digital rettighed til borgerne
Tilsvarende skal der etableres et juridisk kompetencecenter, som kan rydde op i de uensartede fortolkninger af lovgivningen både lokalt og regionalt, der ofte spænder ben for udbredelsen af ny teknologi indenfor sundhed og velfærd. Det gælder eksempelvis forsvarlig brug af sundhedsdata.
IDA anbefaler også at indføre en digital rettighed for borgerne til at vælge digitale sundhedstilbud i form af for eksempel virtuelle møder, sygdomsovervågning i eget hjem og skærmmøder med hjemmeplejen. Det kan også omfatte retten til som patient at få tilbudt kunstig intelligens (AI) som supplement til den lægefaglige vurdering.
– Vi ser store muligheder i, at borgere og patienter får ret til at modtage udredning, behandling og rehabilitering i eget hjem. Det kan afhjælpe ressourcemanglen i et trængt sundhedsvæsen, ligesom det kan spare patienter og pårørende for rejser til og fra sygehuset, konkluderer Laura Klitgaard.
