Udviklingen og brugen af droner er i rivende udvikling. De flyvende objekter kan i dag løse mangt og mange opgaver fra luften, alt efter hvilke typer droner der er tale om. Der findes nemlig mange forskellige typer droner.
Den seneste udvikling inden for droner er de såkaldte minidroner. I dette tilfælde er der tale om droner med en vægt på maksimalt 249 gram – eller hvad der svarer til droner med en såkaldt C0-mærkning. Fælles for minidroner af denne slags er, at de er betydeligt lettere at tilgå end deres større søskende.
Normalt kræver det nemlig et dronecertifikat, hvis man ønsker at benytte sig af droner, men har man adgang til en drone, der vejer mindre end 250 gram, kræves ingen certificering, og derfor kan droneteknologien udbredes i langt højere grad.
Og det faktum er noget, der kan komme en del mindre virksomheder samt private til gode, påpeger specialist i robotteknologi ved Teknologisk Institut, Jeshith Damsbo Anandasubramaniam, der i flere år har arbejdet med droneteknologi.
Minidronernes store potentiale
Ifølge Jeshith Damsbo Anandasubramaniam har minidronerne et stort potentiale, og ved Teknologisk Institut arbejdes der i disse dage på at udforske, hvor langt minidroneteknologien rækker.
– Dronen er billig, reglerne er ikke så strenge, og alle kan let komme i gang. Det er blot et par af de mange fordele, minidronerne bringer. På Teknologisk Institut har vi blandt andet kigget på indendørs navigation med minidronerne samt på processeringen af billeder fra dronen for værdifulde data. Og indtil videre ser det lovende ud, fortæller Jeshith Damsbo Anandasubramaniam og fortsætter:
– Ved hjælp af såkaldte ArUco-markører har vi gjort det muligt at flyve indendørs, når der ikke er adgang til satellitter og dermed GPS. Markørerne fungerer som vejvisere. Når en drone ser en given markør, sender markøren dronen videre i en bestemt retning. Her møder dronen en ny markør, som så gør det samme. Minidronerne kan således følge markørerne rundt i et lokale, så de flyver i et forprogrammeret mønster, mens de løser en given opgave.
På turen rundt i et givent lokale kan minidronerne udføre forskelligartede opgaver. Teknologisk Institut har blandt andet testet minidroner på Danske Fragtmænds lager, hvor dronerne kan flyve rundt mellem meterhøje lagerreoler og tjekke stregkoder på de forskellige paller. På den måde kan minidronerne hjælpe med at verificere varen og sikre, at den rigtige vare er på det rigtige sted.
Den seneste udvikling inden for minidroner tager den endda skridtet videre. De nyeste minidroner er således udstyret med en såkaldt sense and avoid-teknologi, som via et øget antal sensorer på selve dronen gør det muligt at flyve dronerne indendørs uden brug af hverken ArUco-markører eller GPS.
Kunstig intelligens skal videreudvikle på minidronerne
Selvom minidronerne allerede i dag kan skabe værdi, så er der fortsat noget at udvikle på. Minidroner er i sig selv ikke så intelligent som mange af de større droner. Derfor er der ifølge Jeshith Damsbo Anandasubramaniam stort potentiale i at udvikle nyt software til dronen.
– Som det ser ud nu, kan dronen flyve selvstændigt indendørs ved hjælp af ArUco-markører eller sense and avoid-teknologi. Derudover kan den benytte sit kamera til at scanne og tage billeder undervejs og lagre disse data. Dronen kan på den måde udføre en forprogrammeret opgave, men kan ikke selv tilpasse sig, hvis en opgave skal ændres eller gøres om undervejs, fortæller han og fortsætter:
– På Teknologisk Institut arbejder vi på at udvikle en software, der via kunstig intelligens kan processere data, som dronen indsamler, i realtid. På den måde er man ikke nødt til at tage hjem og analysere billederne på egen hånd for at finde frem til et givent problem i dronens arbejde. Det kan i stedet gøres undervejs og derpå rettes til øjeblikkeligt.
Et eksempel på dette kunne være i forbindelse med brug af minidroner til gartneriarbejde. På gartnerier kan minidronerne bruges til at overvåge planter, som ofte skal tilses for sygdomme, næringsstofmangel og skadedyr.
Er dronen i tvivl om, hvorvidt den har fundet frem til en plante, der mangler næringsstoffer, så kan dronen ved hjælp af softwaren ændre sit flyvemønster og tage billeder af planten fra en anden vinkel, indtil den når frem til en tilfredsstillende analyse af planten. Og dette er blot én af mange brugsmuligheder for minidronerne.
– Minidroner kan komme i spil mange andre steder. Det kunne være i forbindelse med vejinspektion, inspektion af solcelleparker og vindmøllevinger med mere. Minidroner har potentiale til at automatisere en hel masse arbejdsopgaver. Begrænsningerne på nuværende tidspunkt er ikke selve minidronen, men de mange teknologier, vi ønsker at bruge med dronen, fortæller Jeshith Damsbo Anandasubramaniam og fortsætter:
– Det er ikke revolutionerende at tilknytte kunstig intelligens og vision til en drone, men at vi kan tilknytte teknologierne til de mindste droner og bruge det fra telefonen. Det er her, det nye ligger. Når vi gør det, åbner vi for rigtig mange nye brugsmuligheder for minidronerne, der potentielt kan blive til en teknologi, som alle kan bruge til at skabe værdi i den ene eller anden form. Det vil reducere den barriere, der er for droneteknologien i dag, hvor man typisk skal have en eller anden form for ekspertise for at bruge en drone til en bestemt opgave, slutter Jeshith Damsbo Anandasubramaniam.
Teknologisk Instituts udvikling og afprøvning af minidroner er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Kontakt:
Jeshith Damsbo Anandasubramaniam, Teknologisk Institut, tlf.: 72 20 35 50
