Med Danmarks nye digitaliseringsstrategi ønsker man at sætte en ambitiøs og ansvarlig retning for den digitale udvikling. Desværre mangler retningen og ambitionerne.
Regeringen fremlagde sit udspil til digitaliseringsstrategi i november 2023, og der er nu indgået en politisk aftale om strategien og finansieringen af den. IT-Branchen har tidligere rost digitaliseringsministeren for endelig at præsentere en samlet strategi for Danmarks digitalisering.
En strategi som tager fat om mange af de centrale emner og slår de rigtige takter an. Beklageligvis formår den ikke at definere en ny ambition og klar retning for Danmarks digitalisering, og den mangler samtidig konkrete tiltag på en række helt centrale områder. Med præsentationen af digitaliseringsstrategien ser IT-branchen desværre, at man trods de politiske forhandlinger ikke er lykkedes med at løfte ambitionsniveauet.
– Samlet set står vi tilbage med en fornemmelse af en strategi, der mest af alt lapper huller og forlænger de brædder, der allerede er lagt. Det er ikke en strategi, der tager os til næste niveau i Danmarks digitalisering eller løser de mest presserende udfordringer, vi står overfor som et digitalt samfund, siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.
Strategien løser ikke manglen på kompetencer
71,4% af alle it-virksomheder ser manglen på de rette it-kompetencer, som den største udfordring for vækst og næsten halvdelen måtte helt opgive at besætte ledige stillinger i 2023.
Det problem tages der ikke for alvor hånd om med strategien, hvilket ærgrer IT-Branchen.
– Først og fremmest savner, vi at der findes løsninger på den markante mangel på it-kompetencer. Vi uddanner slet ikke nok it-specialister til fremtidens behov, og det kommer strategien desværre ikke til at ændre på, selvom der er enkelte velmenende indsatser, fortæller Natasha Friis Saxberg.
I strategien er der blot afsat lidt penge af til at styrke kompetencerne hos underviserne på de videregående uddannelser samt et beløb til efteruddannelse af it-specialister.
Cybertruslen er stigende, men der mangler initiativer
Hver eneste danske virksomhed bliver i gennemsnit ramt af 2.521 cyberangreb om ugen, og det er især phishing mails, datatyveri og politisk motiverede hackere der er skyld i en 61% stigning i antallet af cyberangreb i Danmark.
Alligevel udsætter aftalen dette til en cybersikkerhedsstrategi, der først præsenteres næste år.
– Strategien mangler fokus på den konstant voksende cybertrussel. Den nuværende strategi for cyber- og informationssikkerhed er markant underfinansieret. Set i forhold til, hvor langt bagud vi er på denne agenda, er det ikke godt nok, at regeringen skyder det til hjørne til en anden strategi og næste år. Regeringen burde have brugt Digitaliseringsstrategien til at igangsætte yderligere indsatser her og nu, siger Natasha Friis Saxberg.
Vi skal i front med AI
– Ingen er længere i tvivl om, at nye værktøjer med kunstig intelligens skyller ind over os i disse år. Det visionspapir som Digitaliseringsstrategien sætter i gang, er en start, men langt fra nok. Vi har brug for en regering der læner sig mere frem og både griber mulighederne samt guider os alle sammen igennem udfordringerne der følger med.
Aftaleparterne er med strategien bl.a. blevet enige om, at de vil udarbejde et visionspapir for AI og kigge nærmere på mulighederne for en eventuel dansk sprogmodel.
Vi har dog brug for i langt højere grad at blive konkrete i forhold til initiativer og at implementere AI-ambitionerne hurtigere.
IT-Branchen har helt konkret præsenteret fem forslag i et nyt AI-udspil. Heri indgår forslag om AI som borgerret indenfor f.eks. sundhedsvæsenet samt en mulig løsning for at få dansk bedre repræsenteret i sprogmodeller herunder en eventuel dansk sprogmodel.
Et vigtigt lyspunkt i strategien
Der er dog ét vigtigt lyspunkt i strategien. Der afsættes 160 mio. kr. til teknologiforståelse i folkeskolen. Et vigtigt skridt i den rigtige retning.
– Et lyspunkt er, at strategien endelig sætter teknologiforståelse på skoleskemaet. En sag vi i IT-Branchen har været pionerer på at kæmpe for i flere år. Desværre ser man det kun som et valgfag og ikke, som alle eksperter og interessenter ellers er enige om, et obligatorisk fag, som ellers kunne sikre, at vi får alle børn med, slutter Natasha Friis Saxberg.
IT-Branchen har siden 2016 arbejdet for at teknologiforståelse blev et obligatorisk fag i folkeskolen – bl.a. ved at etablere et Coding Class initiativ, som over 37.000 børn nu har været igennem.
