Man siger, at vejen til helvede er brolagt med gode hensigter. Det gælder – desværre – også løsninger, der er tænkt som bæredygtige alternativer til eksisterende løsninger, men som ender med at få utilsigtede, negative konsekvenser på vores planet.
– Der har aldrig været større fokus på at udvikle bæredygtighedsløsninger såsom delebilsordninger, mindre ressourcekrævende produkter, vedvarende energikilder, økologiske dyrkningsmetoder og retursystemer. Alligevel har vores yderst velmente indsats for at løse bæredygtighedsudfordringerne endnu ikke resulteret i de forventede gevinster,” siger lektor ved DTU Daniela Pigosso.
Det skyldes i høj grad såkaldte reboundeffekter, som er utilsigtede negative konsekvenser af diverse tiltag, der ender med at udligne de potentielle bæredygtighedsgevinster. Hun fortæller, at reboundeffekter ifølge offentliggjorte data gennemsnitligt udligner hele 47 pct. af de potentielle bæredygtighedsgevinster .
Bilers levetid styrtdykker
Tag eksempelvis delebilsordningerne, siger Daniela Pigosso:
– Ud fra et bæredygtighedsperspektiv virker det som en rigtig god idé, fordi privatbiler holder parkeret ca. 98 pct. af tiden. Med delebilsordninger får folk adgang til en bil, uden at de selv behøver at købe en. Til gengæld bliver bilerne brugt mere og tilbringer nu 30 pct. af tiden på vejene.
Ifølge en repræsentant for en europæisk delebilsordning, som hun har talt med, viser deres tal dog, at bilers gennemsnitlige levetid går fra ca. 10 år og 200.000 km, når de bruges af en enkelt husstand, til kun seks måneder og 60.000 km for biler, der indgår i en deleordning.
Forklaringen er enkel, siger hun: Biler er ikke designet til at blive brugt af mange forskellige mennesker, og man har endnu ikke udtænkt de rette incitamenter til at sikre, at folk, der lejlighedsvis bruger delebilerne, behandler dem lige så godt, som hvis det havde været deres egen bil.
Det betyder, at der bliver behov for flere snarere end færre biler for at opfylde disse menneskers transportbehov, hvilket ifølge Daniela Pigosso er et klart eksempel på en reboundeffekt. Og faktisk bliver reboundeffekten endnu større, hvis folk begynder at bruge delebiler i stedet for at tage cyklen eller benytte offentlig transport, siger hun.
Delebilsordninger får folk til at køre mere skødesløst end i egne biler og til at droppe cyklen og offentlig transport, hvilket over tid resulterer i et samlet behov for flere ikke færre biler. Grafik: Claus Lunau
Forebyggelse af reboundeffekter
I 2022 modtog Daniela Pigosso det prestigefyldte ERC Consolidator Grant for forskningsprojektet Reboundless. Daniela Pigosso er ansat i Sektion for Design for Bæredygtighed ved DTU Construct og er tilknyttet DTU Center for Absolut Bæredygtighed, som blev indviet i 2022. Centerets formål er at udvikle metoder og teknologier, der kan hjælpe mennesker med at leve inden for planetens biofysiske grænser uden at gøre skade på Jordens økosystemer
Reboundless-projektets fokus er, hvordan vi designer teknologier, produkter, tjenesteydelser og systemer uden reboundeffekter, så vi opnår de tilsigtede bæredygtighedsgevinster. Transport er blot et af fokusområderne. Projektet omfatter også områder som boliger, ernæring og forbrugsvarer.
Projektgruppen har allerede lanceret det første værktøj – et dashboard, som erhvervslivet, den offentlige sektor og universiteterne kan benytte helt gratis. Her har gruppen samlet viden fra en systematisk litteraturgennemgang af 1.413 artikler, der beskæftiger sig med reboundeffekter.
Data fra de artikler, der opfyldte gruppens kriterier, er blevet klassificeret i flere kategorier og lagt ind i et online dashboard, som giver et overblik over de reboundeffekter, man har registreret, og hvor alvorlige de er.
Organisationer, som planlægger at implementere en bæredygtighedsløsning, kan via dashboardet få adgang til viden om alle kendte reboundeffekter inden for det givne område samt alvoren af dem.
– Værktøjet giver et fingerpeg om, hvor vigtigt det er at forsøge at afbøde mulige reboundeffekter. Hvis effekten er på under 5 pct., er det måske til at leve med. Men hvis den er på 7.000 pct., som var tilfældet for de miljømæssige reboundeffekter af at introducere mere effektive dieselbiler, så er det jo virkelig noget, man skal undersøge nærmere, forklarer Daniela Pigosso.
Lettere adgang til data
Reboundless-gruppen opdaterer løbende dashboardet med nye data. Værktøjet er med til at sikre, at forskere ikke skal starte forfra, når de går i gang med et forskningsprojekt.
– I løbet af de seneste ca. 30 år er der offentliggjort masser af forskning om reboundeffekter. Men der fandtes ikke et samlet overblik over denne viden. Det vigtigste for os er, at forskere kommer ud over at skulle genopfinde den dybe tallerken ved at lave de samme undersøgelser igen og igen – og at vi kan identificere de huller i det samlede datasæt, vi som forskere i fællesskab kan hjælpe med at udfylde, siger Daniela Pigosso.
For eksempel har projektgruppen konstateret, at de fleste undersøgelser kun vurderer reboundeffekter på et givet tidspunkt i fortiden eller i fremtiden. Selvom denne viden er værdifuld, ville det være betydeligt mere nyttigt at have indsigt i reboundeffekter over tid. Hvis man ikke forstår, hvordan reboundeffekter udvikler sig, risikerer man, at ens viden om deres størrelse afhænger af, hvornår målingen er foretaget. Man risikerer endda, at man helt overser nogle af reboundeffekterne, forklarer Daniela Pigosso.
– Det er ekstremt vigtigt, at vi har adgang til et dynamisk skøn af reboundeffekterne, som afslører tendenser over tid, og vi f.eks. kan sammenligne den reboundeffekt på 10 pct., vi ser i dag, med, hvordan tingene så ud sidste år eller forventes at se ud om 10 år, tilføjer hun.
Bedre design er nøglen
Forskningens primære fokus hidtil har været at reducere reboundeffekterne ad politisk vej, forklarer hun. Politiske indgreb er dog kun én brik i det samlede puslespil – og der er masser af eksempler på velmenende politiske tiltag, der rent faktisk har ført til reboundeffekter.
I byen São Paulo i Brasilien forsøgte politikerne f.eks. at løse problemer med kødannelse og forurening på den folkerige bys veje ved at forbyde biler med nummerplader, der sluttede med bestemte cifre, at køre på bestemte dage. Men i stedet for at løse de trafikale problemer førte politikken til, at folk købte bil nummer to med en nummerplade, der sluttede med andre cifre, hvilket øgede presset på vejene betydeligt.
Fokus i Reboundless-projektet er at forhindre reboundeffekter i de tidlige faser af udviklingen af nye produkter, teknologier og systemer på tværs af fire samfundsmæssige behov: bolig, ernæring, forbrugsvarer og transport. Tilsammen står de for 3/4 af de samlede globale CO2-udledninger.
– Jeg er overbevist om, at selve designet er en virkelig stærk løftestang, når vi vil undgå reboundeffekter. Hvis vi designer vores løsninger med sigte på at forhindre reboundeffekter, kan vi virkelig gøre en forskel i forhold til at opnå de nødvendige bæredygtighedsgevinster her og nu, og inden eventuelle fremtidige forbrugsnedsættende tiltag implementeres, slutter Daniela Pigosso.
Ud over at forklare, hvornår, hvordan og hvorfor reboundeffekter opstår, vil Reboundless-projektet også gøre det muligt at simulere potentielle reboundeffekter over tid. Den viden kan bruges til at tage de rigtige beslutninger i de tidlige designfaser af løsninger, der ikke udløser reboundeffekter.
Om reboundeffekter
Udtrykket ’reboundeffekt’ optrådte første gang i 1865. Den britiske økonom William Stanley Jevons brugte det til at beskrive, hvordan effektiviseringen af den kulfyrede energiproduktion ikke førte til en reduktion i den samlede kulproduktion, fordi energiforbruget simpelthen øgedes i takt med de faldende priser.
Typer af reboundeffekter:
Direkte: når øget bæredygtighed for et produkt eller en tjenesteydelse fører til et øget forbrug af produktet eller tjenesteydelsen. Hvis du f.eks. udskifter din fossildrevne bil med en elbil, begynder du måske at køre mere i bil frem for at gå eller cykle, fordi elbilen giver dig mindre dårlig samvittighed.
Indirekte: når øget bæredygtighed for et produkt eller en tjenesteydelse fører til et øget forbrug af andre produkter eller tjenesteydelser med et højere aftryk. Det gælder f.eks., hvis du bruger de penge, du sparer ved at køre i en mere energieffektiv bil, på en flyrejse til Thailand.
Samfundsøkonomisk: en kombination af de direkte og indirekte effekter på makroøkonomisk plan.
Læs om projektets fokusområder og gruppen bag på Reboundless-projektets hjemmeside.
