
Rutronik tilføjer PANJITs nye 30V og 40V LV MOSFET’er til sin portefølje. MOSFET’erne er med avanceret trench-logik og er designet til at minimere RDS(ON) med samtidig maksimering af lavine-robustheden og optimering af pladsbehovet. De er AEC-Q101 kvalificerede og har en høj krydstemperatur på +175 °C.
Serien er tilgængelig i en række kompakte pakker, herunder DFN3333 og DFN5060-8L. Produkterne er ideelle til strømstyringsfunktioner, infotainment, olie- og vandpumper, ADAS, motorstyring og sensorer – primært inden for den automotive sektor. De er det optimale valg for designere, der ønsker at forenkle konstruktionen med en samtidig optimering af ydelsen.
PANJIT forbedrer konstant ydeevnen af lavspændings-MOSFET’er for højere nominelle strømme og med mindre tab og virksomheden tilbyder transistorer til såvel bilproducenter som industrien – og som standard- og logikniveaukomponenter. 30V og 40V N-kanal power MOSFET’erne har en avanceret trench-teknologi samt et fremragende FOM-produkt (FOM = Ron x Qg), lavere RDS(on) og tåler temperatur op til +175 °C . Det nye design reducerer også lede- og switchtab samtidig med, at den elektriske ydelse er øget. Komponenterne leveres til såvel standardniveau som logikniveau.
Rutronik Elektronische Bauelemente GmbH

