Akademiet for de Tekniske Videnskaber var til foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget for at diskutere behovet for en dansk teknologistrategi. Med sig havde repræsentanterne ATV’s seneste rapport Strategiske teknologier for Danmark. Den er ATV’s udspil til en teknologistrategi og blev debatteret ved seneste Teknologiske Topmøde, hvor udvalgsmedlemmerne Rasmus Stoklund (S) og Karin Liltorp (M) deltog i paneldebatten.
Regeringens 2030-plan nævner meget lidt om forskning og udvikling. Og ifølge en artikel i Børsen taber Danmark i den globale kamp om fremtidens teknologiske løsninger med reference til en udtalelse fra ATV’s præsident, Carsten Toft Boesen og den øvrige Forskningsalliance.
Erhvervsminister, Morten Bødskov, havde følgende kommentarer til ATV’s forespørgsel:
”Verden bevæger sig i en mere usikker retning og den geopolitiske situation bliver til stadighed mere spændt. Tiden hvor frihandel og teknologiudveks[1]ling kunne garanteres som en selvfølge er overstået, og som en lille, åben økonomi befinder Danmark sig i en særlig udsat position. Global sikker[1]hedspolitik er i dag tæt koblet til erhvervs- og industripolitikken.
Det understreger behovet for, at vi i Danmark ligesom en række af vores allierede tager stilling til vores afhængigheder og de teknologier, der er kri[1]tiske for det danske erhvervsliv og samfund. Af den grund hilser jeg i høj grad også rapporten fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber velkom[1]men som et centralt indspil i denne nødvendige og vigtige debat.
Rapporten peger på udvalgte teknologier, som kritiske for dansk vækst og konkurrenceevne inden for særligt energi, bioteknologi og digitalisering. Det er nogle af de områder, som i dag udgør danske styrkepositioner, og hvor Danmark er langt fremme i den globale konkurrence.
Regeringen arbejder for at fremme dansk innovation og erhvervsliv både bredt og inden for kritiske teknologiområder og særlige danske styrkepositioner. Det sker blandt andet i regi af de sektorspecifikke indsatser hos erhvervsfyrtårnene og erhvervsklyngerne, hvor flere af erhvervsfyrtårnene netop har fokus på flere af de teknologiske områder som Akademiet for de tekniske videnskaber udpeger. Det gælder blandt andet erhvervsfyrtårnene på henholdsvis Sjælland og øerne med fokus på biosolutions og på Fyn med fokus på robotteknologi. For så vidt angår grøn energi har regeringen senest også lanceret en grøn investeringsstøtteordning for at understøtte den dan[1]ske styrkeposition på området.
Regeringen har derudover lanceret en række sektorspecifikke strategier for at understøtte specifikke teknologiske områder, herunder en kvantestrategi og en digitaliseringsstrategi, ligesom der arbejdes på en ny strategi for life science. Dertil kommer regeringens arbejde på nye indsatser for at under[1]støtte den fortsat gode konkurrenceevne for danske virksomheder i et bre[1]dere perspektiv, bl.a. med den kommende globaliseringsstrategi.”


