Schweiz rangerer i en ny omfattende undesøgelse som det ”klogeste europæiske land” med en score på 81,1 ud af 100, men de nordiske lande udgør faktisk hele 50 procent af Top 10. Danmark ligger på andenpladsen med en score på 77,87 ud af 100
Online-instituttet, Tutorspace, har udarbejdet et indeks over 17 faktorer relateret til intelligens og udvikling i 44 europæiske lande. De grupperede disse faktorer i fire kategorier:
– Uddannelseskvalitet og adgang
– Videregående uddannelse og forskning
– Faglighed og digital forståelse
– Offentlige investeringer
Ved at bruge disse kategorier gav holdet derefter hvert land en score ud af 100, og til sidst beregnede de en samlet score ud af 100 og rangerede landene fra højeste til laveste.
Schweiz ligger på førstepladsen med en samlet score på 81,1 ud af 100. Schweiz topper listen og scorer over 75 i hver af de fire kategorier og har den næsthøjeste score i uddannelseskvalitet og adgang. Den schweiziske regering bruger 14,24 % af sine udgifter på uddannelse, hvilket er med til at øge resultaterne i skoler og universiteter. 33 % af de 25-64-årige i Schweiz har en videregående uddannelse, som er klassificeret som universitetsniveau.
Danmark ligger på andenpladsen og er det nordiske land med højest score med 77,87 ud af 100. Danmarks højeste score er inden for læsefærdigheder og digitale færdigheder, hvor 98,87 % af befolkningen bruger internettet. Danmark har også et højt antal bøger, der udgives hvert år, med et gennemsnit på 2.849, hvilket tilføjer landets læsefærdighedsscore. Danmarks regering bruger også 11,94 % af sine udgifter på uddannelse.
Finland er tæt bagud på tredjepladsen med 77,57 ud af 100. Ifølge dataene har Finland en højere PISA-score end Schweiz i både læsning og naturvidenskab. Regeringen bruger omkring 10 % på uddannelse, og finnerne bruger i gennemsnit 12,87 år på uddannelse. Finland scorer også højt inden for læsefærdigheder og digitale færdigheder, hvor 92,81 % af befolkningen bruger internettet.
Island ligger på fjerdepladsen og scorer 73,36 ud af 100. Island har en perfekt score på 100 i læse- og læsefærdigheder. En tradition i Island er jolabokaflod, hvor alle modtager et bogkatalog til jul; Islandske krimier er særligt populære og er blandt de 5.762 bøger, der i gennemsnit udkommer hvert år. Dataene viser også, at Islands regering bruger mest ud af alle europæiske lande på uddannelse, et gennemsnit på 15,28 %. Island har også en høj procentdel af sin befolkning online med 99,69 %.
Norge ligger på en femteplads med en score på 72,84 ud af 100. Norge har også en høj score for læsefærdighed og digital læsefærdighed, og ifølge dataene kan 99% af befolkningen bruge internettet. Forfattere i Norge udgiver også svimlende 4.555 bøger i gennemsnit hvert år. Offentlige investeringer er Norges lavest scorende kategori, og data viser, at kun 2,28% af udgifterne bruges til forskning og udvikling.
Sverige ligger på sjettepladsen og scorer 70,53 ud af 100. Offentlige investeringer er Sveriges højest scorende kategori, ligesom de er den højeste blandt de 15 bedste. 3,53 % af de offentlige udgifter bruges til forskning og udvikling, mens 13,64 % bruges til uddannelse.
Tyskland ligger på en ellevteplads med en score på 64,84 ud af 100. Tyskland scorer lavt på videregående uddannelse og forskning. Et af landets universiteter er blandt de 100 bedste, og Tyskland har i gennemsnit fået udgivet 1.300 videnskabelige tidsskrifter hvert år.
Patrick Nadler, CEO for Tutorspace og leder af den tyske nationale uddannelsesforening kommenterede resultaterne:
– Det er overraskende, at ud af de største lande i Europa er det kun Tyskland og Storbritannien, der optræder på denne liste. Data fremhæver nøgleområder, hvor hvert land kan forbedre sig, men viser også, hvor et land allerede klarer sig godt. Teknologi og forskning er områder, hvor mange lande har brug for at øge udgifterne for at finde måder at tilpasse sig vores foranderlige verden. Uddannelse er et andet område, hvor der kan ske forbedringer, ved at øge budgetterne og bruge eksterne vejledere sideløbende med statslig læring, vil flere mennesker være i stand til at forbedre deres situationer og dele deres færdigheder og viden.
Kilder: UNESCO, Verdensbanken, FN, OECD og Webometrics
