Recom forenkler genereringen af gate-driver spændinger for en række switchtyper med deres nye R24C2T25 DC/DC-konverter, tilgængelig i en praktisk 7,5mm x 12mm SSOP-pakke med 36 ben. Komponenten fungerer med indgangsspænding fra 21-27VDC og leverer programmerbare, regulerede asymmetriske dobbelte udgangsspændinger, velegnet som gate-driver til IGBT-, Si-, SiC- og GAN-kaskadeswitche.
Den 2W-klassificerede R24C2T25 kan indstilles ved hjælp af eksterne modstandsnetværk til et spændingsområde fra +2,5 til +22,5VDC på den ene udgang og -2,5 til -22,5VDC på den anden med en samlet spændingssum på 18 til 25VDC, fx +15/-3V, for at drive SiC-MOSFET-gates effektivt. Spændinger holdes inden for +/-1,5%, hvilket undgår overspændings- og beskadigelsesrisikoen.
Den nominelle temperatur er op til 82°C ved 2W udgang med 2,5W til 75°C. Den brugbare reduceret effekt er også til rådighed indtil pakkens maksimum-temperatur på 125°C
R24C2T25 er fuldt udstyret med softstart, indgangsoverspændings- og underspændingsspærring, termisk nedlukning og udgangsoverbelastningsbeskyttelse. Udgangsoverspændings- og underspændingsspærring er også til rådighed for at sikre, at effektenheder ikke kan belastes af ugyldige gatespændinger.
Recom Power GmbH (http://www.recom-power.com):


