Allerede om fem år kan det være autonome, selvopladende droner, der holder øje med sprækker i betonen under broer, slidte togskinner og andre inspektionsopgaver på vigtig infrastruktur. Potentialet er enormt, fortæller forskerne bag det europæiske Drones4Safety-projekt, som nu er afsluttet.
Spørger man forskerne bag det nu afsluttede Drones4Safety-projekt, hvornår de gætter på, at der findes autonome sværme af droner, som kan inspicere infrastruktur og selv lade deres batterier op direkte fra højspændingsledninger, er det deres svar.
Dronerne kan erstatte den nuværende manuelle inspektion, som er både dyr og besværlig, og det måske allerede i 2028.
– Jeg tror, at vi kan have de første kommercielle droner, der kan lade på højspændingsledninger, klar om tre, måske fire år. Og hvis de skal tage billeder af infrastruktur og sende det tilbage til de ansvarlige for vedligehold, skal vi nok lægge et år oveni, siger Emad Samuel Malki Ebeid, der er professor på Syddansk Universitets dronecenter og leder af projektet.
Undgår ulykker og sparer penge
Drones4Safety kom på vingerne tilbage i 2020 med en bevilling på 26 millioner kroner fra Horizon Europe og et konsortium bestående af i alt ni partnere.
En af de udløsende grunde til projektet var den tragiske ulykke i Genova i Italien i 2018, hvor en motorvejsbro pludselig kollapsede og slog 48 mennesker ihjel. Det satte gang i en debat om standen på den europæiske infrastruktur.
Målet med projekter har været at udvikle droner, der kan flyve helt automatisk, og som ved hjælp af et kamera og et kunstigt intelligent softwaresystem selv kan inspicere for eksempel broer og opdage eventuelle fejl og mangler.
Når dronerne er ved at løbe tør for strøm, skal de selv kunne finde frem til en nærliggende højspændingsledning og lade, hvorefter de kan returnere til deres opgave. Tanken har desuden været, at dronerne skal flyve i store flokke for hurtigere og mere effektivt at kunne inspicere infrastrukturen.
– Med autonome droner kan vi gøre inspektionsarbejdet bedre, billigere og hyppigere, som Emad Samuel Malki Ebeid siger.
Det vil ikke alene betyde, at man kan undgå fremtidige ulykker, fordi infrastrukturen vedligeholdes mere regelmæssigt, og fejl opdages tidligere. Det vil også spare os for enorme de summer, der liger nu bliver brugt på den langsommelige visuelle inspektion med kraner og helikoptere.
Forskerne anslår, at udgifterne til inspektion kan reduceres med 90%, og at man i Europa ville kunne spare 15 milliarder euro årligt.
Revolution af hele dronesektoren
I løbet af de sidste tre år har Drones4Safety-konsortiet bevist, at det teknologisk kan lade sig gøre, og at det også rent økonomisk kan betale sig.
– Vi har lagt en forretningsplan for dronerne, og det, vi kan se, er, at det ikke alene er teknisk muligt, men også finansielt profitabelt. Det ser meget lovende ud, siger Paolo Guzzini, der er Senior Product and Quality Manager hos det franske dronefirma Delair og en af projektpartnerne.
Især var det bemærkelsesværdigt, da forskerne i 2022 for første gang nogensinde lykkedes med at lande en drone på en højspændingsledning og lade batterierne.
– Det er et generelt problem for alle droner, at de har begrænset batterikapacitet. Typisk kan de ikke flyve mere end 10-15 minutter ad gangen, før de skal ned til jorden og have skiftet batteri, siger Emad Samuel Malki Ebeid.
Derfor tøver professoren heller ikke med at kalde deres opladningsmodul med en vægt på bare 500 gram for en potentiel revolution af hele dronesektoren.
– Det vil også kunne bruges inden for mange andre områder, hvor man lige nu også er begrænset af dronernes korte flyvetid. For eksempel landbrug, redningsarbejde og trafikovervågning.
Lovgivning står i vejen
Der er dog stadigvæk udfordringer, der står i vejen for at rulle teknologien bredt ud. Især skal lovgivningen ændres. Som det er nu, er det ikke lovligt at flyve tæt på infrastrukturen og slet ikke uden en operatør, der manuelt styrer dronen og har visuel kontakt til den.
Holdet bag forskningsprojektet mangler også fortsat at få flere ejere af infrastruktur involveret i projektet, og de arbejder lige nu med at skaffe finansiering til en fase to af Drones4Safety, hvor dronerne for alvor kan afprøves i industrien.
– Men før vi kan det, kræver det, at der er nogle innovative firmaer, som kan se potentialet, siger Paolo Guzzini.
Og så er der selvfølgelig også en hel del tekniske detaljer, som skal på plads, før det bliver hverdag at se selvflyvende og selvopladende inspektionsdroner flyve omkring. Blandt andet skal dronerne være mere stabile under forskellige vejrforhold.
