CUI Devices’ Audio Group lancerer en ny række af medicinske buzzere, der opfylder kravene til alarmsignaler efter IEC 60601-1-8. CPIM-familien er en serie af piezo-buzzere til auditiv indikation af alarmer med brug af lave, mellemhøje eller høje toner – afhængigt af prioritet – til generel brug, men også med toner til specifikke medicinske applikationer som i ventilerings- oxygen- og hjerte-/karbehandlingsudstyr.
De medicinske buzzere har indbyggede driver-kredsløb og kan forsynes fra en single-ended 5Vdc-spænding, hvorfra de giver lydniveauer på 90dB/10cm ved nominelle frekvenser på 4.000Hz og ved driftstemperaturer mellem -30°C og 85°C. Buzzerne er kapslet i leadede huse (through hole) med diametre på 44mm og indbygningshøjder på 10,25mm.
For nyttige ressourcer og værktøjer om audiokomponenter, se venligst CUI Devices’ Resource Library, der rummer en række blog-posts, videoer og meget mere.


