
Takket være det modulære koncept og deres modulære design, opnår de nye rangerrammer PTMC fra Phoenix Contact op til 20 procent højere signaltæthed ved ledningsrangering inden for procesteknologi.
De individuelle elementer til rangerrammerne klikkes nemt og sikkert sammen, og kan også kodes med elleve forskellige farver. Det giver tydelig og fejlfri fortrådning. Det nøjagtige antal poler og det blokformede design, som er ideelt for mange applikationer, skaber en stabil rammekonstruktion, som kan modstå vrid. De let tilgængelige 2,3 mm prøvestikbøsninger ved siden af tilslutningspunktet muliggør bekvem test med standard testtilbehør. De forkonfektionerede rangerrammer fås med fire eller seks Push-in-tilslutninger pr. element i 32-, 48- og 80-polede designs. Hvad angår montage kan der vælges mellem direkte, 19” rack og DIN-skinne montage.
PTRV rangerklemmesystemet er med en længde på blot 100 mm det mest kompakte på markedet. Det giver mulighed for nemt og tydeligt arrangeret rangerfortrådning. Nogle af de vigtigste egenskaber er valgfri farver, nemt tilgængelige testforbindelser og stort matrix mærkningsområde.
Rangerklemmerne og rangerrammerne er designet til anvendelse i Ex i-sikkerhedskredsløb op til 60 V og fås i blå versioner.
Phoenix Contact
Tlf.: 36 77 44 11

